Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde ligget syg i flere Aar, og det var blevet en Sædvane for
min Ledsager personlig at gaa derind om Aftenen og erkyndige sig
om hendes Befindende. Jeg var gaaet med i Haabet om at faa se
et Glimt af denne Kvinde.
Og mit Haab skuffedes ikke. Fra den smalle Dor, hvori jeg
raad-vild blev staaende, saa jeg ind i et lille Værelse med et grønligt,
dæmpet Lys. I Værelset stod en lav Seng, og i denne, mellem
hvide Lagener, laa et lille indtørret Hoved med et Par store
brændende Øjne rettede mod Mark Twain.
Kvindeskikkelsen, der hvilte her, smal og bleg, som tvende
udviskede Linier mellem Lagnerne, var Mrs. Harriet Beecher Stowe.
Hun tilhørte ikke mere denne Verden. Dødsenglen havde lagt den
mørke Krans om hendes Pande. Hun stirrede med aabne Øjne ind i
Evigheden.
Jeg maatte tænke paa, hvad jeg havde set den foregaaende Dag:
En Negerkirke med en Neger-Præst paa Prædikestolen, sorte Kvinder
og Børn i Stolerækkerne og en sort Degn ved Orglet. Der var kun
én hvid Skikkelse i denne Menighed: Den hellige Guds Moder,
som svævede over Altret med Jesusbarnet ved sit Bryst.
Men den hellige Guds Moder var malet med Harriet Beecher
Stowes kendte Træk, og Jesusbarnet var en lille Negerdreng, saa
sort som Kul.
Paa ny saa jeg dette Billede for mit Blik, og jeg saa den grønne
Stue og det lille Ansigt, der blev mindre mellem Lagnerne. Da
løftede Fligen sig for Døden og Udødeligheden. Jeg knælede foran
Lejet, og kyssede den svage og dog saa mægtige Haand, der havde
skrevet Onkel Toms Hytte.
Nogle Maaneder senere — den 1. Juli 1896 — afgik Mrs.
Harriet Beecher Stowe ved Døden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>