Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
terne, kan dog i enkelte Tilfælde, — som naar en fattig Aspirant
fremlægger Beviser for en særlig god Begavelse absolveres efter
Im-matriknlationen. Ved Adgangseksamen faar Studenten tillige med
sit akademiske Borgerbrev Ret til
at bære den Dragt, som ses paa
Billedet. Den unge Mand er
for-øvrigt ingen Amerikaner. Det er
den danskfødte Journalist Niels L.
Grøn, der, saa vidt vides, er den
eneste Dansker, som bar studeret ved
Harvard Universitet. Af de
mandlige Studenter bæres Dragten kun,
naar de er i Galla. De kvindelige
Studenter derimod anvender
Hatten, den saakaldte Over- og
Underkop, som daglig Damehat.
Omkostningerne, der er forbundne med at
studere, er betydeligere end i
Ev-ropa. Universiteterne er private
Institutioner, der kun i enkelte
Tilfælde faar Støtte af den
paagældende Stat. Undervisningen
koster f. Eks. paa Harvard 150
Dollars aarlig, og Værelse og Ophold
1200 Dollars. Men paa alle
Universiteterne findes store Samfund,
der antager sig fattige Studenter. Disse Samfund skyldes det, at
Amerikas betydeligste Mænd, f. Eks. Præsidenten Garfield, har faaet
akademisk Dannelse. For 25 Aar siden var det endnu Skik og
Brug, at Amerikanerne sendte deres daarligst begavede Born til
Harvard eller Yale, og det er Grunden til, at Amerika har haft en
middelmaadig akademisk Generation. Forholdet er i vor Tid det
omvendte. De bedst begavede unge Mennesker forberedes nu til
Universiteterne, og de sidste Aar har disse haft en voksende Til-
Amerikansk Student.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
