Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIAGARA
et var en stille Maaneskinsaften, da jeg første Gang gik
over Suspension Bridge og lod Øjet hvile paa de sagte
nedstyrtende Vandmasser. Maanen traadte frem bag dunhvide Skyer
og lagde en Guldbræmme hen over Vanddampene, der med
forunderlig Ynde hævede sig mod Himlen. Det hele Billede var af en
betagende Virkning, af en stilfærdig kælen Skønhed, som syntes
uforeneligt med det Faktum, at halvfjerde Million Tønder Vand
styrtede 160 Fod lodret ned i Dybet hvert Minut. Hvor saa
mægtige Kræfter rørtes, havde man ventet sig et vildt og dystert
Billede. Men dette saa man ikke. De blideligt faldende Guldstromme
virkede harmonisk i de maanelyse Omgivelser.
— Det er et uforglemmeligt imponerende Indtryk, man modtager
af Niagara, naar man om Bord paa den lille Floddamper sejler
lige hen under den evigt rullende Vandlavine, men det er et
Indtryk, der ikke indjager Skræk. Vandfaldet fremtræder med en saa
forunderlig godlidende Majestæt, at man faar Lyst til at komme
det endnu nærmere, til at klappe det med Haanden. Roligt og
stille som i Dag strømmede det i Tidernes Morgen, og saadan vil
det vedblive at strømme, uforanderligt, ind i kommende Aartusinder.
Her hvor Indianerne knælede for den store Aand, skærer Edison
en Vandstribe ud af Faldets Side og erholder Drivkraft til Uhyrer
af Dynamoer. Men Niagara strømmer roligt videre. Menneskene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
