- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
229

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

blive i deres sidste Øjeblikke! Der er en Historie om, at
Vovehalsen Sam Patch i Aaret 1829 gjorde Springet og slap derfra
med Livet. Gamle Nielsen tror dog ikke den Historie. Han tror
overhovedet ikke andet, end hvad han har set med sine egne Øjne,
men derunder er forøvrigt indbefattet en Del Tilfælde af Interesse.
Da Nielsen saaledes en Gang for mange Aar siden sad paa en af
Stenene her og røg sin Morgenpibe, opdagede han en Neger, der,
staaende i en lille Baad, kom susende forbi ham ned ad Strømmen.
Negeren gengældte ikke Nielsens hoflige How clo you do, for han
var lige ude over Kanten. Men mere forknyt var han ikke, end at
han, idet han vendte Benene i Vejret, tog sig en Slurk W hisky.
Et Sekund senere var han slynget ned i Dybet. Dagen efter fandt
man, nogle Mil længere nede, Trævler af hans Tøj og Splinter af
hans Baad.

Jeg spurgte Nielsen, hvor dyb Vandmassen var i selve Faldet,
og uden at betænke sig, svarede han: Den er idag 21 Fod. Det
er gennem Vandets Farve, at han med sit Kenderblik forstaar at
maale Dybden. Ved stærk vestlig Vind drives Vandet ind fra
Erie-søen. Niagara Floden svulmer op, og Vandfaldet brummer med en
Bas, der lyder frygtelig i de stille Vinternætter. Ved en saadan
Lejlighed har man maalt Faldets Dybde. Det foregik paa den
Maade, at man devoverede et gammelt Skib til Undergang. Det
stak 22 Fod dybt og passerede Faldet uden at berøre Bunden.
For at forhøje den dramatiske Virkning havde man bemandet
Skibet med en Bøffel. Otte Hundrede Mennesker med gamle Nielsen
i Spidsen overværede dette mærkelige Skuespil, som vakte en
betydelig Ophidselse i Foreningen til Dyrenes — og derunder
indbefattet Bøflernes — Beskyttelse.

Det indianske Sagn fortæller, at Vandfaldet aarligt kræver to
Menneskeliv, og saafremt dette Tal er Maksimum, vil man foreløbig
uden Fare kunne stige ned i Vindenes Hule, thi for ikke længe
siden blev en ung Dame reven ud i Malstrømmen, da hun bøjede
sig efter en Blomst, og samme Aften, jeg var ankommen til Niagara,
forsvandt en Rejsende fra Cataract House Hotel. Hans Navn læstes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free