- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
256

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ulykker, naar de er af en særlig gruopvækkende Natur. I
saa-danne Tilfælde anføres sædvanlig i Parentes det Antal Mennesker,
der i Tidens Løb er bleven dræbt af den paagældende Linies
Vogne, og det er et forbavsende stort Antal. Talrige Ulykker
hænder ved, at Passagerer falder af eller knuses mellem modsat
gaa-ende Vogne. Det amerikanske Politi sætter nemlig ingen Grænse
for, hvor mange Mennesker der maa sammenstuves i
Sporvognene, og disse overfyldes derfor i utilbørlig Grad. Ikke nok med,
at. de er stoppende fulde indvendigt. Ogsaa Platformene er
overfyldte, og paa Gangbrædtene, der løber langs med Vognens Sider,
staar der to Rækker Passagerer, som til Trods for deres udsatte
Stilling, ufortrødent læser deres Aviser. Yderpladserne er
selvfølgelig livsfarlige, især naar Vognen, uden at mindske Farten,
forsvinder i en Tunnel, gennem hvilken hele Selskabet føres under
Chicagofloden og op paa den modsatte Side. Naar man nede i
Tunnelrøret suser forbi en anden Sporvogn, hører man et Rutsch, sér et
Glimt og holder sig forskrækket i Gelænderet. Men Amerikanerne
bliver roligt ved at læse deres Aviser, og Skolebørnene, der
sidder med deres Bøger under Armen, bliver roligt ved at tuske
Frimærker. Man begriber, hvilket Minimum af Indtryk det
Usædvanlige, t. Eks. Fortællingen om Jødernes Overgang over
Jordan, gør paa disse Børn. De er jo vante til at sé Mirakler. Paa
Vejen til Skolen kører de neden under en Flod, der er meget
bredere end Jordan, og tilmed en Flod, der løber opad. Hvem der
havde læst noget lignende i det gamle Testamente, havde troet det
var en lille Overdrivelse. I Chicago kan man selv opleve Miraklet
for en Bagatel af 5 Cents.

I en By med saa stærk Bevægelse i Gaderne maa de Handlende
gøre ekstraordinære Anstrængelser for at tiltrække sig de
Forbi-gaaendes Opmærksomhed. Forældede Midler som Skilte eller
Uddeling af Reklameplakater vilde lidet nytte under disse Forhold.
Hvor mange havde Tid til at se et Skilt eller Stunder til at
læse en Plakat! Derimod tvinges man til at dreje Hovedet, naar
man pludseligt faar et rødt stikkende Blinkskær lige ind i Øjnene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free