Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
By, jo stærkere føler man, hvor urigtigt det er at bedømme den ud
fra det første Indtryk. Til hver Skyggeside svarer der en Lysside,
og som Modsætning til de krasse materielle Livsytringer rummer
Byen et ikke ringe aandeligt Liv. Der findes en stærkere
Religiøsitet i Chicago end i andre Byer i Unionen. Besøget i de 200
Kirker er stærkt tiltagende, og over 5 Millioner Dollars bortgives
aarligt i religiøse eller velgørende Øjemed. Skolevæsnet er
fortrinligt og koster aarligt over 2 Millioner Dollars. Der er i de sidste
fem Aar anvendt over 7 Millioner Dollars til ny Universiteter,
hvoraf Petroleumskongen John D. Rockefeller alene har foræret
5 Millioner. Besynderligt er det, men et Faktum, at Chicago
er de Forenede Staters største Boghandler-Centrum. Byens
Valgsprog er: Jeg vil. Det kunde lige saa godt være Jeg kcin, thi
i Chicago kan man, hvad man vil. Hvem tænker paa, at denne
By, der ligger midt inde i Landet, er en Søstad, som aarligt
udklarerer over 22,000 Skibe med Ladninger til 5 Millioner Tons.
Dette er et Resultat, som næsten kommer op til New Yorks, Bostons
og New Orleans’ samlede Havnestatistik, og som udgør en
Tredie-del af de Forenede Staters Skibsfart. Til Forstaaelse af
Tallene maa man erindre, at Chicago er Handelshovedstad for de
fem mægtige kanadiske Søer, der tilsammen har en Overflade
som Adriaterhavets og en Handelsmarine af Størrelse som
Tysklands. Ved gigantiske Kanalanlæg mod Øst staar Byen i
Handelsforbindelse med Montreal, Quebek og det atlantiske Hav.
Gennem Ulinois-Kanalen mod Sydvest opretholdes Skibsforbindelse
med St. Louis og New Orleans. Men hvor udstrakte Forbindelser
Byen end har til Vands, saa er de dog for intet at regne mod dens
Forbindelser til Lands. Chicago ligger som en Edderkop midt i
Fristaternes store Spind af Jernspor. Over 60,000 Mile Jernbaner er
afhængige af denne By. Ikke mindre end 42 Linier udgaar fra
Chicago, og enkelte af disse, som f. Eks. Chicago-Nordvestbanen,
Chicago—Burlington og Quincy eller Chicago Milwaukee og St. Paul
Banerne er Selskaber paa op til 30,000 Vogne og 1000 Lokomotiver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>