- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
273

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det, som om det mindre beskæftiger Tanken, at 35 Familier
bliver brødløse, end at 3500,000 Farmere faar deres
Mejemaskiner et Par Dollars billigere. Arbejderne i Opfindelsernes Land
er bievne fortrolige med den Lov, at i samme Forhold
Tek-niken tager Brødet fra de Faa, forhøjer den Købeevnen hos de
Mange. Vi faar senere at se, hvilken uhyre Betydning disse billige
Landbrugsmaskiner har haft og fremdeles har for Vestens fattige
Nybyggere, der tilmed erholder dem paa Afbetaling. Uden disse
Maskiner maatte Tusinder af Farmere, og mellem dem særligt
Skandinaverne, der har udstrakt Kredit hos McCormick, standse
deres Avl. Thi Maskinerne, der pløjer, saar, høster og binder,
erstatter Tjenestekarlene og Daglejerne, som kun de færreste
Farmere mægtede at betale. Og takket være Maskinerne endelig, kan
Arbejderne i Chicago købe deres Brød for en yderst ringe Pris.

Vi fordyber os ikke i McCormicks vidtløftige Etablissement, men
drager videre for at se den største Trommesal og det største
Svineslagteri i Verden, de saakaldte Union Stock Yards, der paa én
Gang er Markedsplads, Slagteri og Fabrik af Pølser, Kunstsmør,
Kødekstrakt, Blodgødning og Lim. — Chicago er Midtpunktet for
Vestens Kvæg- og Svinehandel og for den store Kvæg- og
Kød-Eksport. Fra Veststaterne føres aarligt til Chicago 4 Millioner Kvæg,
8 Millioner Svin og 2 Millioner Faar. Denne Hær af Dyr sælges,
slagtes og føres bort, fersk, nedsaltet eller i Form af Pølser. I
disse Slagterier, hvor den hurtige Proces foregaar, flyder der paa
én Time mere Blod, end der flød i Slagene ved Austerlitz og
Waterloo. Men det er Svin og Stude, der her er Genstand for
de Stærkeres ustanselige Myrderi.

Svineslagterierne ligger ude i Chicagos sydvestlige Forstad og er
forenede med de større Jernbanelinier ved et Net af Spor, der
meget ugenert løber gennem Gaderne. Længe før man ankommer
til Stedet, mærker man en ubehagelig Dunst af Blod og Indvolde,
og samtidig antager Menneskene et vildt Udseende. Toget holder,
og inde fra en By af Barakker, som man endnu ikke overskuer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free