Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snit og udriver en bestemt Del af deres dampende Indvolde, og
faa Minutter efter er disse Dyr, der nylig levede, forvandlede til
Flæskesider, Skinker, Pølser, Margarine, Haarpomade og
Læderbind til Bibler. Et saadant Slagteri findes der næppe Mage til i
Verden, og fandtes det, saa Gud fri os for at aflægge det et
Besøg. Naar man kommer ud igen, er man oversprøjtet med Blod
og Indvolde, og det er vel unødvendigt at tilføje, at Overfrakken,
man har paa, lugter af alt andet end af mille flenrs.
Ved Calumet Søeu, 12 Mile syd for Chicago, ligger den berømte
Pullman By. Tusinder af Arbejdere er her beskæftigede med
Fabrikation af de overdaadigt udstyrede Paladsvogne, som Læseren
kender fra et tidligere Kapitel. Om Fabrikkens Størrelse faar man
en Forestilling, naar man hører, at der hver Dag laves én
Paladsvogn og hver Time en almindelig Personvogn. Det er besynderligt,
at saa mange Vogne kan finde Anvendelse, men de løber ogsaa
over Jernbanespor til en samlet Længde af 80,000 Mile.
Pullman-Vognenes Hjul ruller over Sierra Nevada, Alleghany- og
Klippebjergene. Fabrikken beskæftiger 10—16,000 Mand, hvoraf de 2000 har
Bopæl i den af Pullman grundede By.
I Aaret 1867 begyndte Pullman sin Virksomhed med en
Aktiekapital paa 1 Million Dollars, en Kapital, der senere er bleven
udvidet til 20 Millioner Dollars. Samtidig er Forretningens Stifter
blevet en af Chicagos rigeste Mænd. Som saa mange amerikanske
Millionærer er han en besynderlig Blanding af en Udbytter og en
Filantrop. Det er muligt, at der har foresvævet Pullman en eller
anden human Tanke, da han i 1880 grundede den store Arbejderby,
hvoraf man ser Partier gengivne paa Billeder i Teksten. Den
mægtige Fabrikant vilde skabe en Arbejderkommune, hvori det gamle
patriarkalske Forhold skulde genoprettes mellem Arbejder og
Principal, men hvor blodigt blev han ikke skuffet i sine Forventninger!
Thi det var her, at Arbejderne gav Signalet til den største Kamp,
der endnu har været ført mellem amerikanske Arbejdere og Kapi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>