Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ofte henrives Arbejderne til utrolige Voldshandlinger, som
Principalerne gengælder med endnu utroligere Voldshandlinger.
Jernværksarbejderne i Pennsylvania havde saaledes for nogle Aar siden
oprettet et fuldstændigt Morderforbund, de saakaldte „Molly Maguires44,
der i Løbet af nogle Maaneder myrdede ti Formænd og to
Superintendenter. Som Modtræk hvervede Principalerne den frygtede
Chicago Opdager Allan Pinkerton, og ham lykkedes det at faa
Spioner ind i Arbejdernes Forsamlinger. Kort Tid derefter dinglede 12
af Arbejderlederne i Galgen. Men Principalernes Hævntørst var ikke
slukt endda. De sendte Hundreder af Agenter til Tyskland,
Bøhmen og Polen, og herfra fandt der nu en saa voldsom Indvandring
Sted til Pennsylvania, at Hundredtusinder af gamle Arbejdere blev
kastede paa Gaden med Koner, Børn og Bohave. Det var efter
denne voldsomme Kamp, at Arbejderne fik gennemført den bekendte
Lov, der forbyder en Arbejdsgiver at „importere44 Arbejdere. At
denne Lov overholdes, er selvfølgelig en Livsbetingelse for de
amerikanske Arbejderorganisationer, der ogsaa nu ved særlige
Udsendinge kontrollerer Indvandringen i New York.
Pullman-Strejken i 1894 var mærkelig derved, at den nær havde
kastet de Forenede Stater ind i en konstitutionel Konflikt. Pullman
havde nedsat Lønnen, og da Arbejderne gjorde Strejke, lukkede
Millionæren hele Værket. Tiden gik, og da Pullman efter to Ugers
Forløb fremdeles ikke rørte sig, indsaa Arbejderne, at de maatte
tilkalde Hjælp, og denne krævede de og fik af Funktionærerne
ved de store Jernbanelinier. Rundt om i Unionen blev
Pullmans-vognene spændte fra Togene. Ingen Arbejder vilde røre ved
dem, og Ingen vilde sammenkoble dem med de andre Vogne, naar
de var hensatte paa et Sidespor. Til sidst blev alle Spor med
Pull-mansvognene ligefrem stoppede, saaledes at der indtraadte en
almindelig Forstyrrelse og til sidst Standsning af Jernbanetrafikken i
Amerika. I tre Dage modtog Chicagobanerne ikke Fragt, og Varer
til Beløb af Millioner raadnede i Vognene. Samtidigt flokkedes hele
Hære af Dagdrivere og Banditter langs med Jernbanelinierne, stak
Ild paa Togene og ødelagde Banernes Materiel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
