Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bad han mig gaa indenfor og se sit Hjem. Han beboede et smukt
Hus med fire net monterede Værelser. I et af disse tog vi Plads,
og Samtalen kom i Gang til Duften af. en dansk Kop Kaffe, som
Betjentens Hustru havde sat paa Bordet. Saa tændte vi en Cigar,
og Jacob Hansen fortalte Historien om sit Ben.
„Ser Deu, sagde han og klappede det Ben, der endnu sad paa
Kroppen, „det var jo den 4. Maj 1886. Den Aften puslede det
omkring Høtorvet, hvor 10,000 Arbejdere efter Indbydelse af
Anarkisterne havde givet Mode. Politiet var nok ikke indbudt, men
alligevel laa vi 140 Pansere i en Baggaard, og der blev vi
liggende til Kl. 11, da Sergenten pludselig brølede: Go ahead!
Vi masede ud i 20 Mands Kompagnier, og jeg, som ved denne
Lejlighed for sidste Gang marcherede paa begge mine Ben, var i
3. Kompagni. Paa Torvet stod der en Høvogn og paa den en
Mand, som netop holdt en Tale. Saa kom vi brasende og sa’:
„Gentlemen, gaa hjem i Lovens Navn“!
I det samme sér jeg foran mig, liggende paa Brostenene, en
lille mørk Ting, der lignede en Kartoffel med en Ildgnist i. Hvad
Fa’en er det, tænkte jeg og sparkede til den. Det blev mit sidste
Spark, for Fanden tog Kartoflen. Jeg mærkede, at den sprang, og
saa! min Kammerat, Niels Hansen, falde om ved Siden af mig,
smadret lige op i Skrævet. Han er færdig, tænkte jeg, og tog mig
ned til Benet, hvor jeg havde en besynderlig Fornemmelse. Men i
det samme blev jeg reven om i Trængslen og kom til at ligge
ovenpaa min Kammerat til Venstre. Det var den lille Jack. Han
ømmede sig ikke videre. For som jeg senere erfarede, var han
skaaren tværs over. Nu raabte de og skreg, og Kuglerne peb i
Luften, mens Trængslen snart trak den ene, snart den anden Vej
og stadig hen over mig og Jack. Jeg vilde rejse mig, og skønt
jeg ikke kunde støtte paa det ene Ben, arbejdede jeg mig dog saa
langt op, at jeg fik tre Kugler gennem Ryggen Qg én tværs
igennem det andet Ben. Det svalede i Lemmerne. Til sidst blev jeg
gnaven, trak Revolveren og fyrede 6 Skud af i Bagstykkerne paa
dem, der spærrede Udsigten. Det luftede, og langt om længe kom jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>