- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
298

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det varede ikke længe, før jeg bemærkede, at Peter Petersen ved
smaa Haandbevægelser dirigerede samtlige Døde, hvilket betydeligt
hævede min Agtelse for den unge Mand. Jeg bad ham, da han
kom tilbage fra et Ligfølge, indvie mig i saadanne smaa
Begravelses-finesser, som kunde være af Interesse i den gamle Verden.

„Ja, ser De“, sagde Peter Petersen, idet han børstede
Gravsandet af sine lange Frakkeskøder, „man er jo langt tilbage
hjemme. Naar en Mand er død i Kjøbenhavn, løber man fra
Herodes til Pilatus for at faa ham ekspederet. Her bare telefonerer
man til en Undertaker, d. v. s. en privat Graver, som besørger
hele Historien i en Ruf.

Vi faar en Dødsanmeldelse og begiver os til Stedet, hvor vi
lader Legemet afklæde og balsamere. Dette foregaar meget snildt
ved et Præparat (væsenlig Arsenik), som sprøjtes ind i Legemet.
Præparatet forhindrer Opløsning og Liglugt. Dernæst præpareres
Ansigtet, saa det beholder sit naturlige Udseende 3—4 Dogn.
Enhver Undertaker har et særegent Præparat, og naar der ingen
betalende Døde er, foreviser vi som Annonce et fattigt Lig, der er

saa grundigt indsprøjtet, at det kan holde sig et Par Uger, uden

at det faar en Tanke. De forstaar altsaa, at Undertakerens første
Kunst er den at lave friske Lig. Er De med Højstærede? Godtu —

Og Peter Petersen fortsatte sin Konference:

„Paa Gadedøren til Huset, hvori den Afdøde ligger, binder vi en
hvid Florsløjfe for et Barn, en hvid-sort Florsløjfe for en Ugift og
en sort dito for ældre Gifte tilhørende begge Køn. Straks efter
Præparationen er Liget blevet lagt paa Is, og nu paaklæder vi det, idet
mandlige Afdøde iføres Selskabstoilette, Snipkjole og hvidt Lintøj,
der dog kun bedækker Ligets opadvendte Side. Kvindelige Afdøde
iføres hvide Kjoler. Er dette gjort, stiller vi de nødvendige Lys og
Blomsterguirlander rundt om Kisten, og først nu er Øjeblikket
kommet, da de Paarørende faar Adgang til at se den Afdøde. Tre Dage
efter Dødsdagen føres Liget til Kirkegaarden, hvor Begravelsen
ledes af Undertakeren eller in casu af hans Assistent. Naar ingen

af de Tilstedeværende har Ordet i sin Magt, paatager vi os at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free