Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette mærkes, saa snart man er traadt inden for de store
Gitterdøre og befinder sig i et Mylr af forunderlige, flagrende Skikkelser
med blege Ansigter og Sindssygen lurende i de aabne Øjne. Det
varer lidt, før man er kommen sig saa vidt af den første Overraskelse,
at man kan udskille enkelte Individer af den forvirrede Vrimmel. Her
ser vi en ung Mand, ganske gennemsigtig og med et uhyre Hoved
paa en spinkel Krop. Han spadserer om med et Krucifiks, som
han nu og da kysser og knæler for, imens en anden Gal, der staar
paa en af Bænkene, oplæser Bjærgprædikenen af Biblen. De er
begge lidende af religiøst Vanvid. En tyk oppustet Person, der har
Storhedsanfald, spankulerer over Gulvet og puffer til de andre
Gale. Særlig interessant er „Opfinderen“, typisk for ethvert
Galehus i Amerika. Han taler om sin Ven Edison, idet hans lange,
tynde Fingre uophørligt famler om et Stykke Kridt. Af ikke
mindre Interesse er Politikeren, en Irlænder, der med Pathos taler til
Kongressen. Ligeledes er her en Præsident for de Forenede Stater.
Mange af de Gale er i Fyr og Flamme, andre er ganske
nedbrudte, og særligt disse er forskellige fra de Gale i Evropa.
Samfundslivets voldsomme Bevægelser afspejler sig i de amerikanske
Sindssygeanstalter. De Gale er enten vilde eller næsten livløse. De
sidste er uhyggelige. Sér man ned over dem, naar de sidder i de
mørke Gange, gribes man af Gru.
Sælsomst er dog det Billede, der oprulles for os i den store
Sal. Her spiller Musikken om Eftermiddagen, og de Gale hol-
j
der Bal. To og to, Mænd og Kvinder, danser, konverserer og gør
Kur med saa mange Fagter og Gebærder, at man aldrig før har
set saa underligt et Bal. Der er noget Bittersødt i alle Miner, noget
Unormalt i alle Vendinger, og der er Vanvid i de mumlende Lyde,
som de Gale udstøder, idet de flakker hen over Gulvet uden Tempo.
Man staar og ser ind i dette Bal, og er til sidst forunderligt greben
ved, hvad der dog rundt om i Verden findes af grufulde
Besynderligheder.
Paa Vejen bort fra denne rædselsfulde Anstalt passerer jeg igen
de store Bure, hvori jeg nu kun ser et eneste Menneske, en lig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>