- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
303

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Naa, har Du saa faaet det Glas 01, Pitt?"

„Den brænder!" raabte jeg. „Ned i Gaarden med Dig, Jeppe —
saa skal Du faa en Line." Men det var lettere sagt end gjort.
Flammerne slog ud af alle Døre, og da jeg efter syv lange og syv
brede igen stod paa Taget og kiggede ned i Gaarden, saa var
Jeppe væk, hvad der egenlig forbavsede mig, for Gaarden lignede
en oplyst Brønd.

Men som jeg staar og kigger ned i den, ser jeg Jeppes Ansigt
i et stort Jernrør, der netop laa paa Jorden. Formodenlig er han
krøben ind i Røret, fordi det svalede ham i Heden. Glad blev jeg og
raabte ned til ham:

„Bliv i Røret, Jeppe, saa skal jeg hælde Vand paa det. Hold
Dig bare munter, gamle Dreng!"

Men lige netop har jeg sagt det, da det braser under mig, og i
det samme triller jeg med Tag og Skorsten og en Masse andet
Djævelskab ned paa Rygningen af en Sidebygning. Det formeligt
blæste Flammer og dryssede Gnister. Naa, tænkte jeg, nu bliver
deu s’gu lummervarm for Jeppe.

Saa brændte det i fem Døgn, og da jeg endelig Ugen efter
banede mig Vej til Gaarden, saa var Jernrøret blevet rødt og

havde slaaet sig. Hm, tænkte jeg og kiggede ind til Jeppe. Ja, der

laa han jo, men der var ikke mere af ham end en Stribe Aske.

Jeg pustede til ham, og ud fløj han. Naa, sa’e jeg. Nu maa jeg

s’gu se at hitte mig en anden Slof!"

Hermed sluttede Henueberg Beretningen om Chicagos Brand.
Den elektriske Vogn kom susende, holdt et Øjeblik og susede
videre, — ind gennem et vidtløftigt Kvarter af Arbejderboliger,
gennem lange tomme Avenuer, hvor Træerne syntes at vokse i de
sidste Krampetrækninger. Paa sine Steder var de huggede om, og
Villaer og toetages Bygninger dukkede frem, men disse Bygninger
gav hurtigt Plads for Storstadshuse og Skyskrabere. Saa kimede
Konduktøren, og Sporvognen gjorde brat Holdt. Gaden var spærret
af en Brand. Flammerne lyste over Taget paa et gammelt Hus.
En Snes Dampsprøjter var i Virksomhed, men Branden syntes ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free