- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
337

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han saa mange Penge sammen, at han kunde rejse til Amerika,
og da han var en Snes Aar gammel, landede han i New York.
Han ejede et kontant Beløb af 20 Rigsbankdaler, som en Tyv
samme Dag stjal fra ham i Logihuset. Da han i den Anledning
var inde for at søge Hjælp hos Emigrantpræsten, stjal en anden
Tyv hans Tøj, og i en ynkelig Forfatning, halvnøgen og sulten,
ankom han efter mange Eventyr til nogle danske Farmere i
Wisconsin.

Det var netop paa en Tid, da Bønderne i Wisconsin tænkte paa
at drage længere ud i Vesten. Der blev holdt Møder, hvor man
grundigt drøftede Spørgsmaalet, og omsider besluttede man at sende
fem Mænd ud paa Prærierne for at undersøge Forholdene. Niels
Nielsen blev den yngste af disse fem Mænd.

Det var dengang forbundet med alvorlige Farer at foretage en
saadan Rejse. Der fandtes hverken Jernbaner eller Veje i de øde
Egne, hvor Indianerne endnu ustraffet skalperede Pionererne. Vore
fem Landsmænd naaede dog til Grand Island — en 1111 ret betydelig By,
som sés paa Kortet. Herfra vandrede de, under Anførsel af
Bonden Lars Hannibal, Nord paa for at søge „Skov og Vand.“

I mange Dage drog de fem danske Pionerer frem igennem
Sandørkener, som vistnok ikke havde været betraadt af anden
menneskelig Fod end Rødhudernes. Efter flere Ugers March naaede de
Loup-Floden, som de ikke kunde passere uden Bro. Materialet
hertil maatte de hente i Grand Island. Det tog Tid. Men Lars
Hannibal havde paa Fornemmelsen, at de hinsides Vandløbet vilde
finde, hvad de søgte: Land, der mindede om Fædrenejorden. Efter
mange Bryderier kom de over Floden, og nu stod de dér, hvor
Byen Dannebrog blev anlagt. De borede, og da de fandt Muldjord
og Lerunderlag, bestemte de sig for dette Sted. De fem fattige Mænd
satte sig paa den nøgne Jord og drømte sig et lille Danmark.
De saa i Tankerne Dannebrog vaje over Landet og gav Stedet
Flagets Navn.

Rige paa Erfaringer, men medtagne af de voldsomme Strabadser,
vendte de tilbage til Wisconsin og tilraadede deres Venner og Bys-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free