Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der altid er dækket med Dug. Det første Maaltid bestaar af
Pandekager, stegt Flæsk og Kaffe. Middagen er Kl. 12. Nadveren om
Aftenen Kl. 6. Ved disse Maaltider spiser man de fleste danske
Retter, f. Eks. Grønkaal, der ellers er ukendt i Amerika. De
danske Farmerkoner har ikke blot indført vore Køkkenurter i deres
Haver, men ogsaa saadanne Frugter, der egner sig til
Nedsylt-ning. Overhovedet er det beundringsværdigt, med hvilken Omsigt
Farmerkonerne har valgt det bedste af den danske og den
amerikanske Levemaade, og med hvilken Lethed de har tilegnet sig det
Ny, hvori de tror at se et Fremskridt. Det er Smaating, men
saadanne Smaating — som f. Eks. at man vasker om Mandagen og
ikke om Lørdagen — maa i Begyndelsen støde haardt an mod en
dansk Bondekones Sædvaner. Man ruller ikke Tøjet, men stryger
det efter Vasken. Man brænder ikke Tørv og Kul, men Majskolber,
som giver stærk Varme. Man brygger ikke 01, men drikker Vand.
Naar en Tjenestekarl skal ud og se til Nabokarlen eller Kæresten,
sadler han, uden Anmodning og Forlov, sin Husbonds Hest. Kun
de færreste Farmere holder Tjenestetyende, og det er Luksus, naar
de har mere end én Karl. Arbejdet udføres af Farmerfolkene selv
og deres Børn, hvoraf der som Regel er en stor Flok. Tyendelønnen
er efter danske Forhold høj. En Tjenestepige faar Kost og to
Dollars om Ugen, en Karl i aarlig Løn 160—175 Dollars og i
Maaneds-løn om Sommeren 15—20 Dollars. Skudsmaalsbog kendes lige saa
lidt som Opsigelse. Tjenesteforholdet er meget løst, og Karlen gaar
sin Vej, naar han har Lyst. De fleste Tjenestefolk er Farmernes
Venner og Slægtninge fra Hjemmet. Som Regel er de hurtigt kede
af det strænge Arbejde, og saa snart de har ært lidt Engelsk, gaar
de længere Vest paa og søger Arbejde ved Jernbaneanlægene og i
Minerne.
Naar Farmerne saa vidt muligt indskrænker Tyendeholdet, er
det ikke for at spare Kosten. Maden har nemlig ringe Værdi i
disse Egne, og Farmerkonernes Ødslen med Madvarer er ligesaa
almindelig, som den er stridende mod alle danske Forestillinger.
Paa Farmen frembringes saa godt som alt, hvad der er Brug for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
