- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
344

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

afsættes for en endnu ringere Pris. Ost laves kun til eget Brug.
Svin sælges for 3 Cents pr. Pund i levende Vægt. Farmerne
samler et Jernbanelæs, som de transporterer til de store
Svineslagterier i Omaha og Chicago. For en halv Snes Aar siden
forsøgte man efter dansk Mønster at afholde Markeder i
Dannebrog. Forsøget strandede, fordi man manglede Penge. Stude betales
i Øjeblikket med 3—4 Cents pr. Pund. For et Par Aar siden
betaltes 8 Cents, men Prisen har ogsaa været nede paa 11/2 Cent.
Overhovedet foregaar der de voldsomste Svingninger i alle Priser, ikke
mindst i Prisen for de to Hovedsædarter, Hvede og Majs.

Den amerikanske Hvede avles fornemmelig i Nordvesten, i Staterne
Minnesota og Dakotaerne, men Majsen, som i Mellemstaterne har
en uhyre og stadig stigende Betydning, synes nu ogsaa at ville

fortrænge Hveden fra de nordligere Stater. Af følgende Tal faar

man en Forestilling om Kampen mellem de to Sædarter.

Der avledes i Amerika:

Majs. Hvede.

1870 ca. 761 Millioner Bushels ca. 287 Millioner Bushels

1880 — 1,754 — — — 459 — —

1890 — 2,122 — - - 468 — —

Af denne Statistik sér man, at Majsproduktionen er tredoblet i
20 Aar, medens Hvedeproduktionen ikke er fordoblet i det samme
Tidsrum, og at der næsten ingen Fremgang har været i
Hvedeproduktionen fra 1880—90. Grunden hertil er først og fremmest
de bedre naturlige Betingelser for Majsdyrkning, dernæst den
ringe Udsæd, der er nødvendig (11/2 Bushel pr. Acre) og det

ringe Arbejde og store Foldudbytte, nemlig 50—70 Bushels pr.
Acre, den lette Høst og Majsens Anvendelse til alt muligt, til

Kreaturfoder, Brød, Legume, Stivelse, Brændevin og 01. Med en
Sædart, der byder saa mange Fordele forstaar man, at, hvor man
vender Øjet hen i disse Egne, ser man Majs og atter Majs. Naar
man taler med Farmerne er det om Majs, og naar man læser i

En Bushel er den engelske Skæppe. Der gaar 4 Bushels paa en dansk Tonde. — 15 Acres er
lig 11 Td. Land.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free