Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kvindelige Pædagoger var hun en Skønhed, hvilket efter Fruens
Mening havde haft en vis Indflydelse paa en Del af den mandlige
Vælgermasse. Overhovedet spillede Kandidatens Udseende en ikke
ringe Rolle i Wyoming. En ældre Politiker, som jeg Dagen efter
traf i Selskab, beklagede sig over, at en Dame havde besejret ham
ved Valget til den lovgivende Forsamling, fordi hun ved Siden af
sit demokratiske Program havde brune Øjne og en fyldig kridhvid
Barm, der bølgede under Foredraget, medens han, foruden sin
populistiske Politik, ikke kunde byde Vælgerfolket andet end en
spids Skaldenakke, lange Whiskers, blaa Briller og et Par
Fadermordere fra Lincolns Dage. Desuden klagede han over, at Fruerne
udøvede en altfor stor politisk Indflydelse paa Mændene, og at de
selv stemte efter Personer og ikke efter Partier. For gamle
værdige Politikere, mente han, var der ikke længer Chancer i
Wyoming.
Sikkert er det, at Kvindernes Deltagelse i det politiske Liv har
givet Valgene en anden og heldigere Karakter. Min
Hjemmelsmand havde sikkert Ret i, at Kvinderne ikke interesserer sig
stort for Partier, men han havde kunnet tilføje, at de har et
forbavsende Instinkt for Kandidatens Kvalifikationer til en bestemt
Plads, og at de uden Hensyn til Partierne sætter denne Kandidat
ind paa denne Plads. Amerikas almindelige Partideling, der forholder
sig som Sort til Hvidt, kendes ikke i „den upartiske Stat“; men
Staten har en fortræffelig og meget frisindet Administration. Det
er endnu saa faa Aar siden, at Kvinderne fik Valgret i Wyoming,
at man ikke maa drage altfor mange Slutninger. Men det tør
vistnok siges, at Wyomings Kvinder hører til det store Fremskridt,
at de har et idealere Syn paa Politik end Mændene, og at den
kvindelige Vælgermasse — naar Stemmeretten en Gang gives
Kvinderne i alle Stater — vil hæve Nordamerikas politiske Moral.
Der findes i Rock Springs 14 danske Minearbejder-Koner, som
mødes i en lille Valgklub, hvor de læser Bladene og taler om
de forestaaende Begivenheder, uden at de politiske Materier derfor
lægger stærkere Beslag paa dem, end at de faar Tid til at drikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>