- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
368

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

danne Hejseapparater, der anvendes i England og Belgien. Man lader
her et Jernbanetog løbe ned i Skakten gennem en skraa Tunnel.
Selvfølgelig er Toget ikke forspændt med Lokomotiv. Dertil er
Stigningen for voldsom. Det er en Række Vogne, der hænger fast i
en Jernkæde og som af denne trækkes op og fires ned ved
Dampkraft. Naar Kulvognene kommer op af Jorden, føres de hen over en
Skraabro, som man sér paa Tegningen. Fra denne Skraabros
øverste Ende styrtes Kullene ned i Jernbanevognene.

Minearbejderne, der nu
alle er forsamlede ved
Nedgangen til Tunellen,
tager Plads i de smaa

aabne Vogne, en halv Snes

Mand i hver Vogn. Der
høres ingen
Kommando-raab og veksles ikke mange
Ord, men paa Slaget 7,
naar Fløjten piber, sættes
Jernbanetogene i Gang, og
ad forskellige Veje sænkes
4000 Mennesker med voldsom Hast ned i Jorden.

Jeg var klædt som Bjærgmand og havde Plads paa den forreste

Vogn ved Siden af en Arbejderformand ved Navn Jim Lether.

Som de fleste af disse Mineformænd var Jim en imponerende
Herkules; og om hans usædvanlige Kræfter fik jeg straks en Forestilling,
idet han med sin vældige højre Næve tog og løftede mig fra det
ene Sæde over paa det andet. Naar han talte til mig, sagde han
„min Dreng.“

Men foreløbig var der ikke Lejlighed til Samtale. Med voksende
Fart susede vi gennem det uhyre lange Rør ned i Bjergets Indre.
Befandt man sig paa den første Vogn og havde Øjnene rettede ind
i Mørket, ventede man, at Toget hvert Øjeblik vilde blive slynget
mod en Mur. Men Muren opløste sig i Luft, som susede os om
Ørerne, først en iskold, saa en stadig varmere og til sidst en svovlet

Nedkørsel til en Kulmine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free