Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
loyal Bistand af Svenske og Danske — indsat en af deres bedste
Tillidsmænd, idet de i Aaret 1892 valgte Farmeren Knute Nelson
til Guvernør. Samme Stat har senere valgt ham til Senator.
Da Minneapolis og St. Paul er det kommercielle Centrum for en
mægtig Farmerstat, følger det af sig selv, at Byerne har store
Savmøller, Svineslagterier, Melmøller og andre Virksomheder, som
det vilde være en Gentagelse at skildre om igen paa Vejen ud i
Vesten. Kun Vs Minnesota er under Plov, saa Staten endnu er
fjern fra Overbefolkning. Sydligt i Minnesota koster Jorden for
Øjeblikket 25—50 Dollars pr. Acre, nordligt 5 — 10 Dollars. Inden
ret mange Aar vil der vistnok blive betalt den dobbelte Pris.
Det er i St. Paul, man tager Toget ud til Pacific Kysten, naar
man har bestemt at gøre Rejsen med Northern Pacific. — Trænet er
forspændt med et Mammuth Lokomotiv og bestaar forøvrigt af en
halv Snes Vogne, der er overfyldt med Rejsende og Immigranter.
Foruden de almindelige Vogne findes to til tre Pullman-cars og
et Par Turistvogne, hvori er indrettet tarveligt men godt Nattelogis
for Immigranter. For Adgang til Turistvognene maa der betales et
lille Supplement.
Saa snart Toget har sat sig i Bevægelse, skrider
Overkonduk-tøren, ledsaget af en Medhjælper, til Undersøgelse af Billetterne.
Denne Undersøgelse, der fra forskellige Sider imødeses med voksende
Spænding, ender ofte med beklagelige Afgørelser for Rejsende, der
har faaet deres Billetter hos Billethandlere, de saakaldte Broohers.
Snart træffer Overkonduktøren en Returbillet, der er udløben, snart
et Pas, der er udstedt for en Lady, men forevises af en Farmer.
I alle Tilfælde afholdes et kort Forhør, som efterfølges af en endnu
kortere Udsmidning. Konduktøren trækker i en Snor, Toget
standser og den uheldige Passager besørges ned paa Prærien. Det er
først naar disse smaa Spørgsmaal er bragt til Afslutning, at
Pacific-Trænet damper ud i Vesten — med de udsmidte Passagerer
hængende i Vognenes Underbygning.
Naar man nu sidder lunt og hyggeligt i dette Tog og tænker
paa, at man uden egen Medvirkning vil blive transporteret over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>