Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
andre, da han saa’ der ingen Fare var paa Færde. Nu tronede
han i Salonen, beundret af det svage Køn.
Purseren, (Proviantforvalteren), er en Embedsmand, som kun er
lidet kendt i evropæiske Dampere. Paa amerikanske Fartøjer er
han en mægtig Fremtoning. Han er paaklædt halvt som
Admiral, halvt som Hotelportier og har en dyb Foragt for alt
henhørende til Skibsvæsen. Helst optræder han med en Pen bag Øret.
Han viser dermed, at han er Kontormand, ikke Sømand.
Purseren er Rederiets Repræsentant om Bord. Han har sit
elegant udstyrede Kontor i Nærheden af Salonen og udsteder
sine Ordrer til to uniformerede Purser-Aspiranter, der synes at nære
Uvillie mod alle andre levende Væsner end mod deres Herre og
Purser-Mester. Ved Middagsbordet udvælger Purseren sig de
smukkeste Damer og de bedste Stykker Steg. Naar Kaffen serveres
under Solsejlet, gør han sig lystig over de mindre begavede Passagerer
og læser højt for Damerne af det billige Tidsskrift The Leisure,
hvori han har faaet optaget en skrækkelig Novellette. Befinder
Skibet sig i rum Sø Søndag Formiddag, sammenkalder han
Kahytspassagererne og oplæser et Stykke af Bibelen med en Mine, som
om han selv havde skrevet det. Paa mindre Dampere er han ogsaa
Læge, og baade paa større og mindre Dampere er han en
usædvanlig fremragende Personlighed, i hvert Fald i sin egen
Indbildning. —
Næste Morgen styrede „State of California" ind gennem den
gyldne Port, d. v. s. Indsejlingen til San Francisco, som man sér
paa Billedet. Indsejlingen er egentlig mindre imponerende, end man
havde ventet og kan aldeles ikke sammenlignes med Indsejlingen
til New York.
Man kommer ind gennem det smalle Løb og sér, at dette
pludselig udvider sig til en uhyre Havbugt med San Francisco paa den
ene og Byen Oakland paa den anden Side. Mægtige Færger glider
frem og tilbage mellem de to Byer. Jo nærmere man kommer
Bolværkerne, jo stærkere bliver Livet. Man sejler i et Mylr af
Sejlog Dampskibe, der omsværmes af Slæbere, Fragt- og Lystbaade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>