- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
419

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og blonde Skønheder fra Vesten. Ejendommelige var de Gader,
hvor sløve Japaneserinder laa paa Løjbænke, indsvøbte i kulørte
Stoffer og halvt skjulte af bløde Puder. De afgav et mærkeligt
Skue fra den aabne Gade, navnlig naar man betænker, at
Prostitutionen er forbudt i San Francisco!

Fra denne Verden af Ryggesløshed styrede vi op gennem en
uhyggelig, stinkende Gyde, drejede om et Hjørne og befandt os
i et andet Folk — et Folk, der er skilt fra Amerika ikke blot ved
et Verdenshav, men ved Aartusinder! Vi stod i det kinesiske
Kvarter, i Amerikas Hongkong. Overgangen var saa pludselig, at det
varede lidt, før jeg kom mig af min Overraskelse. Husene, der
begrænsede Gyden, var af almindelig amerikansk Arkitektur, men
de havde allesammen ved smaa Tilbygninger faaet et fremmed
Udseende. Paa de store Murflader saa man underlige paaklistrede
Stærkasser med svajede Tage og smaa Tilløb til kinesiske
Verandaer; hist og her et Dragehoved og Skilte med sælsomme
forgyldte Skrifttegn. Stedet oplystes af røde Lygter, der hang rundt om
i Vinduerne eller skinnede ud af Muraabningerne og gav alle
Omgivelser et dæmpet rødligt Skær. Det varede lidt, før man i dette Skær
bemærkede Mennesker, der gik med underlige snigende undvigende
Bevægelser. Ud og ind, op og ned gled de smaa proppeagtige Kinesere,
alle sammen paa Filtsko med sammenbundne Benklæder, lange
blaa Kofter, flade gule Ansigter, spejdende sorte Øjne, Kalot med
Dusk og under den en kulsort Haarpisk hængende ned ad Ryggen.
De katteagtige Skikkelser bevægede sig hid og did som Skygger,
med smaa forsigtige Skridt, idet de følte sig for med
Proptrækkerneglene, standsede, kastede spejdende Blikke gennem Mørket
og forsvandt med fuglelette Smut.

Det var øjensynligt, at Morten paa disse Enemærker følte sig som
Repræsentant for en højere Civilisation. Amerikanernes almindelige
Foragt for „Kinamanden“ prægede hans hele Færd. Han traadte
Kineserne over Dukkefødderne og tilslyngede dem de fire, fem
kinesiske Ord, enhver Amerikaner kender, og som selvfølgelig
er Skældsord. Det syntes dog ikke at gøre noget Indtryk paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0531.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free