Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Hotel Skandinavien. Baptisternes Forkyndelse var ny, og Præsten,
en Hr. Mønster, var en begavet Mand. Hans Menighed befandt sig
i en blomstrende Tilstand. Det var i den, Mormonerne vandt deres
første Tilhængere.
Hvorledes det gik til, skal jeg fortælle Dem.
En Søndag Morgen, som Baptisterne var samlede, saa vi fire
fremmede Mænd komme ind i Kirken, hvor de tog Plads ved
Døren. Vi lagde straks Mærke til dem paa Grund af deres
beskedne, næsten ydmyge Andagt. De indfandt sig ofte, gjorde
Bekendtskab med Menighedsmedlemmerne og indviede os i en ny
Profets vidunderlige Kaldelse og Aabenbaringer. Mange af os, og
blandt dem Pastor Mønster, blev stærkt grebne af de Fremmedes
Forkyndelse. Den sande oprindelige Kirke, lærte de, var gaaet til
Grunde under de første Aarhundreders Kristenforfølgelser.
Romerkirken, som siden anmassede sig det aandelige Herredømme i
Kristenheden, besad ingen apostolisk Sukcession fra det første
Kirkesamfund. Og da intet Præstedømme kunde nedstamme direkte
fra Apostlene, hvor skulde saa Menigheden komme fra uden fra
en ny direkte Aabenbaring? Men det var nu sket! Gud havde
besøgt Jorden og igen oprejst en Profet. Hans Navn var Joseph
Smith, og baade han, hans Broder Hyrum og adskillige andre
Hellige havde beseglet Læren og den ny Pagt med deres Blod.
Profetens Efterfølger var Brigham Young.
Af de fire Mænd, som udbredte denne Lære, var de to
Amerikanere. Deres Navne var Erasthus Snow og G. P. Dykes. Den
tredie var af Fødsel svensk, den fjerde endelig, P. O. Hansen, der
gjorde Tjeneste som Sekretær og Tolk, var dansk. De
Fremmedes Lærdomme fandt frugtbar Jordbund i Baptistkirken. Der
blev endogsaa et Øjeblik Tale om, at hele Menigheden med
Pastor Mønster i Spidsen vilde gaa over til Mormonismen. Men saa
vidt kom det ikke. Derimod organiserede man i Hast en ny Kirke,
„Jesu Kristi Kirkes sidste Dages Hellige,u hvorom „Fædrelandet"
en følgende Dag oplyste, at dens Medlemmer i Amerika hed
Mormoner. Det var første Gang, vi hørte dette Navn, som snart var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>