- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
443

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den anden her paa Jorden, den tredie i Himlen. Den jordiske
Tilværelse er altsaa en Overgangsform, som Mennesket skal fødes til.
Det er derfor Mormonens Pligt at meddele det størst mulige Antal
Aander Liv, d. v. s. avle Børn. Endvidere skal Mormonerne i den
tilkommende Verden regere som Konger og Præster, men kun over
deres egen Husstand. Jo flere Koner og Børn, de har, desto større
bliver følgelig deres Magt i Himlen. Mænd med én Kone vilde i
heldigste Tilfælde blive tjenende Væsner i den anden Verden, og
til Pebersvendene raabte Brigham Young i sine Prædikener:

„I Himlen vil der blive Brug for Jer som Skopudsere!“

Og ved mange Lejligheder indprentede Profeten sine Troende,
hvad det gjaldt om hos en Mormon:

„I hvert Hjem 20 Rooms, og et Pattebarn i hvert Room!11
Denne Kynisme i Polygami-Læren vakte Dr. Ahmansons
Modbydelighed, i samme Grad som Profetens raa Despotisme maatte
vække alle nogenlunde udviklede Menneskers Harme. Det lykkedes
Dr. Ahmanson og hans Hustru at slippe bort fra Saltsøstaden og
komme over Prærien. Saa havde de med vekslende Skæbne, men
altid lykkelige, taget Kampen op for Eksistensen, indtil de havnede
i Omaha, hvor de i Fred og Hygge levede Livets Aften. Den
gamle Mand havde nu for nogle Aar siden bragt Underfogden
Fjelstads dejlige Datter til Hvile paa den nære Kirkegaard.

Dr. Ahmanson rejste sig og skød Vinduespersiennerne til Side.
Det var blevet Morgen, og Solen fyldte Stuen med et Væld af klare
Lysstraaler. Længe stod han og lod Øjnene hvile ude over Højene,
hvor Popler og Taarepil vinkede mellem de hvide Gravstene —
Nu da disse Linier skrives, hviler Dr. Ahmanson hos sin
Ungdoms Elskede.

— Jernbanetoget ilte gennem Utah Dalen, hen over frugtbare Enge
og gule Agre. Bønderne, der et Øjeblik standsede i Markarbejdet
og vendte Blikket efter os, mindede i Ydret om danske Bønder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free