Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde saa godt som alle mere velhavende Mormoner, fik Valget
mellem enten at skille sig fra Medhustruerne eller at blive idømte
haarde Fængselsstraffe. Af den Grund maatte de indrette sig som
min Vært.
Det var en Omgaaelse af Loven, men en Omgaaelse, der var
vanskelig at ramme. For at idømme en Mormon Straf for
Polygami udfordredes der nemlig Vidner paa, at han havde brudt
Ægteskabet med sin ældste Hustru. Sheriffen i Saltsøstaden, som
gerne ønskede saadanne Vidner, havde nu oprettet et Korps
af Politispioner, der ved Nattetid listede omkring i Byen, krøb over
Gaardspladsen og gemte sig i Haverne, hvor de kunde kontrollere
Indgangen til Kottagerne og gribe den letsindige Mormon paa fersk
Gerning. Forgæves søgte de betrængte Ægtemænd at værge sig
ved Hjælp af Blodhunde og høje Plankeværker. Spionerne banede
sig dog Vej, og i Aarene 1887—90 forløb der næsten ingen Nat i
Saltsøstaden, uden at en Mormon blev ført i Fængsel, sædvanlig i
dybeste Negligé. Voldsomme Optrin vekslede med pudsige
Overraskelser, som da Spionerne en Nat overraskede selve Sheriffen i
en Mormons Seng.
Men Edmunds-Loven med dens senere Tillæg havde den Virkning,
at Flerkoneriet omtrent ophævedes. Det havde aldrig været populært
i den Generation, der fulgte efter Brigham Young, og selv uden
Edmunds-Loven havde Polygamiet næppe holdt sig stort mere end
op til vor Tid. De Mormoner, der endnu har flere Koner, er alle-
j
sammen ældre Mænd. Har man derfor ventet at se et Billede af
seksuel Livsnydelse i Saltsøstaden, mister man en Illusion.
Polygamiet er adskilligt mindre udbredt i sit Hjemsted, end det er i
San Francisco og New York.
Selvfølgelig er de gamle Mormoner harmfulde, ikke blot fordi
Regeringen har opløst deres Hjem, men ogsaa fordi den —
vistnok med en tvivlsom juridisk Berettigelse — efter Loven af Marts 1887
konfiskerede Mormonkirkens rørlige Ejendom, Emigrantfondet og
de store Besiddelser i Fabrikker, Jord og Miner. Men samtidig er
Utah bleven Stat og har faaet Del i de almindelige politiske Rettig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>