- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
451

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lige Dragter. Nu og da bemærker man en Mormon, der spadserer
med en gammel Kone ved den ene Side og en yngre dito ved den
anden. En saadan Mormon er gift for Himlen og for Jorden; med
den gamle Kone selvfølgelig for Himlen! Forøvrigt viser Mormonerne
sig ikke gærne med mere end én Kone, og selv i tidligere Tider
har man kunnet leve her i Maaneder uden i det almindelige Liv at
have fundet noget ydre Tegn paa Polygamiet. Det samme kan
ikke siges, t. Eks. om Paris!

En af vore mange forekommende Landsmænd i Saltsøstaden,
Møbelfabrikant P. W. Madsen, havde stillet en af sine Rideheste til
min Disposition, og jeg havde saaledes let ved at komme ud i
Bjergene, der ligger en halv Times Ridt fra Byen. Om disse
Bjerges Skønhed faar man først en Forestilling, naar man rider om
imellem dem. For hvert Skridt, man kommer frem, opdager man
nye skønne Linier, overraskende Formationer og betagende Udsigter
over Saltsøen.

Den mægtige Sø har engang haft en Størrelse af 42,000
Kvadratmile, men efter Uddampninger, der er foregaaede i et ukendt
Antal Aartusinder, er den endt med at indtage sin nuværende
beskedne Udstrækning. Søens Størrelse er i vore Dage meget
variabel. I 1849 maalte den 1700 Kvadratmil, men den voksede og
havde i 1870 en Overflade af 2360 Kvadratmil. Man nærede paa
den Tid alvorlig Frygt for, at Saltsøen skulde oversvømme hele
Utah-Dalen og gøre en Drat Ende paa Mormonkirken. Men Vandet
faldt igen og er faldet siden, saa Søens Middeldybde nu kun er
20 Fod. Vandets Saltholdighed varierer mellem 14 og 24 pCt. af
dets egen Vægt. Det er altsaa 4—6 Gange saa saltholdigt som
Vandet i Atlanterhavet. Badestedet „Garfield Strand“, hvoraf man
ser en Antydning paa det vedføjede Billede, er et meget populært
Valfartssted om Somren. Det ligger 22 Mil fra Byen, men Lysttog
løber hvert Øjeblik derud. Paa Badestedet afholdes Koncert og findes
Restavration, Udlejning af Baade og en let Adgang til at tage Bad.
Vandet er varmt og meget salt, men det ødelægger ikke Huden som
Vandet i det døde Hav. Selvfølgelig flyder man med Lethed. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free