Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som — af let forstaaelig Avind — fulgte enhver af Helbrederens
Bevægelser. Men ogsaa Lægerne maatte indrømme, at hvad der her
foregik var uforstaaeligt. Nogle kaldte det Magnetisme, andre Suggestion,
og andre opstillede Teorier om hypnotisk Paavirkning. Men de
Syge, der var blevet helbredede, mente simpelt hen, at der var
foregaaet et Mirakel. De Troende iblandt dem — og til disse hørte
Denvers protestantiske Præst, Myran Reed — betragtede
Helbrederen som et Menneske med guddommelig Sendelse. Enkelte af dem
knælede paa Gaden og lovede og prisede Gud.
Francis Schlatter, der fremdeles stod i Haven, hævet over
Mængden, maatte være i Besiddelse af en utrolig Udholdenhed. Han
modtog de Syge fra Kl. 9 om Morgenen til Kl. 4 om
Eftermiddagen og fik i den Tid ingen Mad og intet andet at drikke
end et Glas Vand. Paa hudløse Fødder, træt, sulten og udmattet
var han kommen fra sin lange Vandring over Klipperne og de
øde Sletter. I 40 Dage havde han vandret gennem den
forfærdelige Mojave Ørken, næsten uden Føde. Nu stod han her i Regn
og Hede, mild og gudfrygtig, barnlig i sit hele Væsen. I Evropa
havde man vel arresteret Helbrederen. En Herredsfoged havde
underkastet ham Forhør, og naar det var bleven godtgjort, at
han lige saa lidt var cand. theol. som ccmd. med., var han
bleven idømt Fængselsstraf, fordi han uberettiget optraadte som
Præst og Læge. Ikke saadan her. Mængden behandlede ham med
Ærefrygt. Hans værdige Optræden, simple Levemaade og faste
Tro paa, at han udrettede noget Godt, vandt ham Alles Agtelse.
Han var simpelt klædt, i en folderig Kofte, store klodsede Sko og
uden Hat. Hans hele Person var præget af en Værdighed, som
maatte gøre Indtryk paa Enhver, endog paa dem, der ikke troede
paa hans vidunderlige Gerninger.
Man tænke sig nu til den ubeskrivelige Besynderlighed, det var
at sé et saadant Menneske i de amerikansk-moderne Omgivelser.
Den elektriske Sporvogns Ringen og den skarpe Lokomotivfløjte
skar igennem Helbrederens inderlige Ord, og naar han vendte
Øjnene mod Himlen for at bede til sin Fader, saa han op i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>