Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
— men han bygger dem ikke vilkaarlig efter
egne indfald eller forgodtbefindende, han maa
kontrollere dem, han maa verificere dem
gjennem de iagttagelser han har liggende i sine
mapper, han maa sørge for at de aldrig tænker,
taler, optræder, anderledes end den moderne
fysiologi og psykologi tillater.
Der er i enhver roman ogsaa et andet
element som ikke kan undværes, og som
forfatterne til en viss grad maa opfinde, — det er
handlingen, eller intrigen, som maa til for at
sætte personerne i bevægelse og styre dem mot
et maal. Men heller ikke her har den
naturalistiske forfatter hænderne frie; intrigen maa
utvikle sig aarsaksbetinget som alt andet i verden,
der maa intet ske som ikke er begrundet i
personernes natur eller i omgivelsernes indflydelse;
intet overnaturlig indgrep, ingen urimelig
til-fældighet, ingen deus ex machina; det som sker,
er det som maa ske i overensstemmelse med
de love som raader over alt liv.
Paa denne maate mente de naturalistiske
forfattere — og nogen av dem sa det — at
romanen er en videnskap, en vigtig del av
biologien eller nærmere bestemt zoologien.
Emile Zola har kaldt en av sine romaner
La bete humaine. Og denne titel indeholder
i ét ord hele den naturalistiske æstetik:
menneskedyret. — Romantikerne delte verden i to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
