Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
et smil til ham, hans stive ubøielige skikkelse
kan ikke ha ham paa fanget, kan ikke leke
med ham, har ingen eventyr at fortælle ham.
Men han er likevel hans liv. Hans liv. Hans
omsorg for at skaffe ham den melkerikeste
amme, den bedste næring, den mest utsøkte
opdragelse er altopslukende; hans længsel efter
den dag da firmaet atter kan hete Dombey &
Søn med rette, er lidenskabelig utaalmodig.
Men Paul er et litet skrøpelig væsen, et
dødsmerket legeme som der ingen trivsel er i;
faren ser sig efter megen kamp nødt til at
sende barnet fra sig, ned til sjøkanten for at
søke sundhet, det er hardt at ta ham bort fra
sine øine, men endnu hardere er det at
søsteren maa være med, den forhadte datter,
Florence, hvem Paul har knyttet sig til i
lidenskabelig sympati, og som er den eneste der
synes at ha en gavnlig indflydelse paa hans
befindende. — Et underlig barn, overmoden,
fuld av fantasi og tanker, rørende i sine
barnligvoksne refleksioner. Men nedover gaar det
bestandig og en god dag slukner han.
Det er et voldsomt slag for Dombey, men
ensom er han i sin sorg, som i det han vei
kaldte sin lykke, har ingen haand at række ut,
ingen skulder at lægge sit hode til, ingen taare
at fælde; gaar som den samme stive, ubøielige,
udadlelige egoist, tyranniserer sine omgivelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
