Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Og da han kom iland, blev han mottat som
en fyrste, dørene stod ikke i hans hotel, det
strømmet ustanselig ut og ind av mennesker
som vilde hilse paa ham og hadde et eller andet
at takke ham for, og indbydelser, — endeløse, —
stor borgermiddag i New-York, indbydelsen
undertegnet av byens bedste mænd og største
navne, og senatets præsident ved bordenden,
stort borgerbal i Boston. Hvor han kom hen
i de mindre byer, var han indbudt til at bo hos
guvernøren; vilde han ta sig en spasertur, stod
gaten fuld av folk, som ventet paa det gunstige
øieblik for at faa et glimt av ham; kom han
ind i teatret, runget tilskuersalen av aldrig
ophørende hurrarop til hans velkomst og ære.
Aviserne hilste ham med henrykkelse, kjendte
navne skrev lange artikler for at hylde geniet
og især demokraten, — folkets ven, de fattiges
og de undertryktes ven, som med sin rungende
latter hadde blotstillet det gamle forfaldende
England og Europa i al deres raattenskap.
Til en begyndelse var Dickens bare henrykt,
overrasket glad; han hadde som sagt ikke været
uten forventninger, men dette overgik jo saa
langt hans dristigste drømme, — han tok imot
alle de tusener av hænder som strakte sig mot
ham, rystet dem inderlig i sit store hjertes
barnlige taknemlighet og skrev henrykte breve til
sin gode ven Forster om al den hyldest som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
