Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
bok som heter M. Graindorge, — det er en
satire over ungdommen, hans tids franske
ungdom; den er ikke morsom; den er klok
naturligvis og indeholder mange rammende ord, men
den er skrevet av en irriteret mand, som i det
høieste overvinder sin irritation i en haabløs
resignation. M. Graindorge er en satire, og
den tilfredsstillelse satiren skaffer os, er i
regelen ikke av den aller ædleste sort; den bestaar
væsentlig i skadefryd, fordi satirikeren
naturligvis aldrig sigter paa os, men paa vore
fiender og vore venner og vore naboer og alle
andre.
Dickens er ikke irriteret eller resigneret;
han kan ofte være rasende, men det har
ingenting med irritation at gjøre og er det motsatte
av resignation. Den formastelige tanke at livet
kanske ikke skulde være værd at leve, har aldrig
besmittet hans sjæl; — han har aldrig et
øieblik været haabløs, hans haab var likesaa
uslukkelig som Micawbers; sidst av alt var han
intellektuel, han ræsonnerte ikke, han
produ-certe, og hans produktion var fremfor alt baaret
av den folkelige og muntre visdom som han
hadde tilfælles med Sam. Weller, Susan Nipper
og Mark Tapley.
Dickens var ikke satiriker — eller rettere
sagt, han var nok satiriker ogsaa — men han
var fremfor alt humorist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
