Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
ciper forduftet, straks argumenterne fra
gaten med nogen energi blev ført i marken. I
november 1834 var den liberale herlighet sunket
i jorden, bare to aar varte det nye tusenaarige
rike; de konservative kom atter til roret under
Peel, og saa hændte det at de som hadde
været de steile motstandere mot enhver
forandring, nu fremsatte et program, — et
reformprogram som virket liberalt, — uten at
dog et eneste av de her opstillede reformkrav
blev til virkelighet. Det konservative
ministerium varte et knapt halvt aar, i april 1835
maatte det vike for et liberalt ministerium
Melbourne, og saa begyndte reformpartiets
vanskeligheter paanyt; de vilde nok reformere, men
reformerne maatte ikke gaa ut over bourgeoisiet,
hvis nylig møisommelig erhvervede
overherredømme ikke paa nogen maate maatte antastes.
De vilde ikke gi underklasserne nogensomhelst
andel i magten.
I disse aar fik Dickens sine politiske
anskuelser, — i overensstemmelse med de blade
han skrev til, navnlig Morning Chronicle.
Han blev liberal, hørte til venstre fløi av de
liberale, — radikalerne. Det stemte med hans
temperament, hans utaalmodig fremstormende
sind, hans heftige begjær efter forandring og
forbedring. Professionel politiker blev han
aldrig, taktik, kompromispolitik hadde han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
