Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Elles font, font, font,
Les petites marionettes.
Elles font un tour et puis s’en vont.
— Paa en af de bageste Rækker i
Renaissance-Teatret sad for nogle Aar
siden en ung fattig paaklædt Pige, i
hvis kloge Ansigt en stigende Spænding
afspejlede sig, da Tæppet hævedes for
første Akt.
Man spillede La Tosca og den
ukendte Tilskuerinde skælvede synligt,
da Sarali traadte ind i Hovedrollen.
Men det varede ikke længe, før hun
vendte sig og spurgte sin Sidemand,
om det ogsaa virkeligt var Sarah. Nej,
svarede han, Sarah var bleven syg, og en anden Dame havde
dubleret Rollen. Aftenen var altsaa spildt, og den unge Pige,
som var kommen i Samtale med den Ubekendte, gav efter for
hans Ønske og gik med ham paa en Restauration.
Denne Mand, der er forbleven ukendt, fattede Interesse
tolden blege Pige med det stærke Villiesudtryk. Han betalte
Skuespilleren Landrol for at læse med hende, uden at hun dog
Duperret (Olympia).
rødligt Haar, et smalt sygeligt Ansigt, Opstoppernæse, og en
Mangel paa Gratie, der røber, at hun er Proletar. Publikum
faar straks noget imod hende, naar hun træder frem for Rampen.
Men næppe har hun aabnet Munden og ladet sine skarpe Toner
lyde, før en besynderlig Gysen gennemstrømmer Tilhørerne.
Man har modtaget et eller andet
ubestemt moderne Indtryk, noget som naar
en Anarkistbombe pludselig udbreder
Forfærdelse, Tilintetgørelse, Mørke, og
dog synger hun en ganske almindelig
Sang, den evige Vise om de forladte
Kvinder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
