Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Der er en forunderlig poetisk Stemning udbredt over dette
simple Digtertempel, hvor aldrig noget tvetydigt Ord saarer
Øret, og hvor de Optrædende uden Undtagelse er Kunstnere.
Til de mest yndede Sangere i Le Conservatoire hører Gaston,
Dumestre, Trimouillot, André Joyeux, Xavier Privas og den
bekendte Digter Hugues Delorme, der er „lang som en Dag uden
Brød".
Les Quat’z Arts (Boulevard Clichy), den stærkest besøgte af
de nu eksisterende Kunstnerknejper, er af en noget lettere
Tone. Her var det, at Sarah Brown optraadte som Eva før
Syndefaldet, og her var det. at Studenter og Kunstnere i Somren
1893 forberedte det berømte Bal, der foranledigede den gamle
Senator Berenger til at sætte Politiet i Bevægelse. Det kom i
den Anledning til alvorlige Optøjer. Der blev udgydt Blod
paa aaben Gade, og Krigsministeren kaldte Arméen til Paris.
Municipalraadet holdt selvfølgelig med Oprørerne og voterede
et Mistillidsvotum til Regeringen. En stormende Interpellation
fandt Sted i Deputeretkamret. Ministeriet vaklede, og
Politipræfekten Lozé blev skyndsomt sendt til Afrika. En ny Præfekt,
Lépine, indsattes i hans Sted, og Quat’z Arts genoptog sine
fornøjelige Aftener for fuldt Hus.
Flertallet af Gæsterne i denne Knejpe er Artister med deres
Modeller og Veninder, der alle bærer Præg af Kunst og
Ekstravagance. Lidet kendt udenfor Montmartre er den aarlige Fest
La rosiére, Rosenbrudens Fest, hvor en ung Pige krones
for sin Dyd, og hvor Digterne synger hendes Pris, og ofte
synger i geniale Vers. Endnu mindre kendte er de besynderlige
Kunstnersammenkomster, hvor les Estliétes, Mænd og Kvinder,
viser sig i paradisiske Kostymer, nydende Legemernes Linier
og Fonn. En anden Besynderlighed er L,a Vache
enragée-Festen, hvortil de to Kunstnere Willette og Roedel har
faaet Ideen. „Den af Galskab smittede Ko" er Modsætningen
til den fede Okse, der føres i Spidsen for Pariserborgerskabets
aarlige Karnevalsoptog. Men en nærmere Beskrivelse af disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
