Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
være overbærende, de vil udtale deres Deltagelse, hvad der
endda er den bitreste Svie for en slagen Digter, som . . .
Men pludselig gaar der gennem Publikum, Skuespillere og
Forfatter et forunderligt elektrisk Stød. Der er i sidste Akt
en Scene, som er ganske ubetydelig, og som ingen har
bemærket under Prøverne. Scenen spilles af et Par unge
Kunstnere, og om de nu ved et eneste troskyldigt Ord har faaet
Digterens Hjærte til at banke over Lamperækken, eller det er
deres Ungdom, der pludselig udfolder sig uimodstaaeligt
besejrende, sikkert er det, at de har tændt den hellige Lue, og
at den knitrer og flammer fra Parkettet op til det øverste
Galleri. Under stigende Opmærksomhed og afbrudt af
uvilkaarligt Bifald, spilles Akten til Ende, og Publikum, der er
kommen i Bevægelse, bryder tværs gennem alle forudfattede
Meninger og henrives til en øredøvende Applaus. Det
lyder som en uventet Marseillaise, der forvandler Nederlag
til Sejr.
Og der foregaar nu i Kulisserne en Scene, som ikke kunde
tænkes uden i et Folk, hvor det kritisk udviklede Menneske
pludselig kan stryge alle sine logiske Meninger og sin Egoisme
af sig og paa henrivende Maade føie som et Barn.
Tæppet er gaaet ned for sidste Akt. Bifaldet lyder brusende
gennem Teatret, og fra Scenen styrter Skuespillere og
Skuespillerinder ud og overøser Henri Lavedan med Komplimenter.
Han vil takke hver enkelt, da Dørvogterne pludselig kastes
tilside, og et halvt Hundrede af Medbejlerne og Misunderne fra
Parkettet kommer styrtende og i et Øjebliks virkeligt og ægte
følt Begejstring over Konkurrentens Lykke omfavner ham,
løfter ham i Vejret og under stigende Begejstring bærer ham
ind i den store Foyer.
Her, overvældet staaende midt i Kredsen af Tilskuere og
Kunstnere, ser Forfatteren sig om med Øjne, hvori der perler klare
Glædestaarer — til han pludselig hulkende kaster sig om liver
Enkelts Hals. Han omfavner og kysser sine Venner, og han om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
