- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
184

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184

— Yi giver derefter nogle kortfattede Oplysninger om de
mest kendte Blade i Paris.

Gazette de France, Pariserpressens Metusalem. Det gamle
reaktionære Blad er grundet 1631. Af Boulevardbladene kaldes
det et „ledende Organ for Pére-Lachaise". Redaktøren hedder
Gustave Janicot og siges at være en Samtidig af Ludvig d. 13.

Le Temps, det største franske Aftenblad, oprettet af
Protestanter 1829. Det forsvandt 1842, men Nefftzer grundede 1861
et Blad med samme Titel, og senere overdrog han Redaktionen
til en af sine Reportere, Adrien Hébrard, der nu er Senator
og Bladets politiske Redaktør. Temps er et alvorligt Blad og
indeholder hver Aften en Formaning, som aldrig bærer Frugt.
Dets mest kendte Medarbejdere er Adolphe Brisson, Gaston
Deschamps, Henry Michel, Eugéne Lautier, de Pressensé, Gustave
Larroumet og de fire Medlemmer af Akademiet, Alfred Méziéres
(Præsident for L’association des journalistes Parisiens), Ernest
Lavisse, Anatole France og Legouvé. Temps er det eneste
Pariserblad, som bringer udførlige Meddelelser fra Udlandet. Det har
faste Korrespondenter i London, Konstantinopel, Wien og Berlin.

Journal des Debats, stiftet
1789 og redigeret af Etienne de
Naléche. Nu lidet læst, men
desuagtet af Betydning som
Talerør for den lærde Verden.
Bladets Medarbejdere er næsten alle Medlemmer af det franske
Akademi.

Le Figaro, det største mondæne Blad i Frankrig, grundet
1854 af H. de Villemessant, nu redigeret af Fernand de Rodays.
Sjælen i Redaktionen er Gaston Calmette, en Svigersøn af
Hovedaktionæren Préstat. Figaro har en enestaaende Stab af
kendte Medarbejdere, hvorimellem Vicomte E—M. de Vogué,
J. Cornely, Jules Lemaltre, Whist, Henry Fouquier, Claveau,
Hugues Le Roux, Charles Chincholle (Frankrigs bedste Re-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free