Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
23 Aar gammel venetiansk Premierløjtnant. Politiske
Omvæltninger fremskyndede hans Ønske om at udvandre, og da han
var en dygtig Ingeniør, fik han uden Vanskelighed Arbejde ved
en Bane, der paa den Tid anlagdes i Østrig, og som forøvrigt
var den første Jernbane i Evropa. Alt dette er meget let at
dokumentere; ligeledes at han fra Østrig kom i fransk Sold,
først som Officer i Algier, senere, i 1833, som Civilingeniør i
Marseille.
I denne Stilling fremlagde han en Plan til Udvidelse af
Marseilles Havn, en Plan, som jeg har staaende i mit Bibliotek.
Det er et helt Atlas, fuldt af Overslag, Tegninger og
Beregninger, alt ialt et stort Arbejde, for hvis Gennemførelse min
Fader, hvad man kan sé af Tidens Blade, kæmpede i 10 Aar.
Imidlertid antog man en anden Plan, og min Fader, for hvem
dette vistnok var en bitter Skuffelse, drog til Aix; her
opnaaede han fuld Oprejsning. Man overdrog ham det store
Kanalanlæg, som blev hans Livs Hovedværk og som endnu den
Dag i Dag bærer hans Navn.
Forarbejderne til Zola-Kanalen varede 8 Aar. Arbejdet
nødvendiggjorde ofte kortere Pariserrejser, og under en af disse
Rejser, i Aaret 1839, traf han ved Indgangen til en Kirke en
ung, smuk Kvinde. Det blev hans Hustru og min Moder. Hun
gav mig Livet Aaret efter i Paris.
Under Forberedelserne til sit Arbejde fandt min Fader
Støtte hos betydelige Mænd, især hos Thiers, som tilraadede
Louis Philippe at gøre Kanalarbejdet til et Statsforetagende.
Thiers kom personligt til Aix og aflagde et Besøg hos
Arbejderne, hvor han hilste paa min Moder og kærtegnede hendes
lille Dreng. Lykken tilsmilede min Fader, og alt syntes at
føje sig efter hans Ønske, da han pludselig, i 1847, døde i
Marseille. Hans smukke Skikkelse staar endnu tydelig for min
Erindring, skønt jeg kun var 7 Aar gammel.
Det er ikke for meget sagt, at en hel By fulgte François
Zola til Graven. Mr. Labat, en af Tidens mest kendte Advo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
