- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
266

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

266

nedskudte under Kirkegaardens søndre Mur, der siden kaldes
Mur des fédérés. Denne Mur, hvortil de Revolutionære hvert
Aar d. 21 Maj valfarter, er i hele £in Længde bedækket med
trekantede Kranse og ildrøde frygiske Huer, hvori man ser den
blaa-rød-hvide Kokarde. Halvandet Hundrede Kommunarder
hviler under Muren, der i al sin Simpelhed gør et gribende Indtryk.

Ingen anden Kirkegaard i Paris rummer saa mange
Berømtheder som Pére-Lachaise. Paa Auteuil Kirkegaarden hviler
Ch. Gounod og Figaros Stifter H. de Villemessant, og paa
Montparnasse Guy de Maupassant. Den sidste Kirkegaard, der
ligger tæt ved Jernbanegaarden Montparnasse, har en særlig
Begravelsesplads for Brandmænd, der er forulykkede ved
Ildebrande. De betragtes som Soldater, der har ofret deres Liv
paa Ærens Mark.

— Lejlighederne i det fattige Paris indskrænker sig sædvanlig
til et lille Værelse med Køkken. Arbejderne kan da vanskeligt
opbevare et Lig de to Dage, Loven tillader dem at beholde
det, og for at hjælpe dem over denne Vanskelighed har det
Offentlige siden 1890 rundt om i Byen ladet opføre Ligdepoter
(dépöts mortuaires), der staar aabne for Kvarterets Afdøde.
Det er herfra, at de fattige Ligtog sætter sig i Bevægelse ud
mod de uhyre Fattigkirkegaarde.

Vi følger et af disse Ligtog op til Pantin-Kirkegaarden, der
ligger Nord for Byen og er en af de største Kirkegaarde i
Paris. Det er ikke vanskeligt at finde Vejen, thi mange
Lig-baarer ledsagede af svedende Blusemænd og barhovede Kvinder
bevæger sig i samme Retning. Desuden røber Gaden, at vi
befinder os i Nærheden af en Kirkegaard. Overalt er der
Udsalg af Ligtøj, billige Perlekranse, Lys og Sand. Endelig er
der nærmest Portene en uhyre Mængde Beværtninger, hvor
vore Venner, Ligknaserne, sidder og skyller Halsen efter en
„Sild".

Man opgiver straks at spadsere gennem Pantin-Kirkegaarden,
der er saa stor, at Gangene, naar Øjet følger dem i det Fjærne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free