- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
310

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

310

Korthed! Frygtelig er den evige, aldrig stillestaaende
Undergang, og grufuld er Opløsningen og Døden, som man ser den
her i travl Virksomhed ved højlys Dag.

Nu skulde man vel antage, at de gamle Sjæle ikke mere
pintes og plagedes af nogen menneskelig Ærgærrighed, naar de
endelig var havnede bag disse Mure. Men nej! Næppe er en
gammel Kone kommen ind i La Salpétriére, før hun begynder
at kæmpe for en Plads i Stiftelsens priviligerede Afdeling, Saint
Felix, et isoleret Hus, hvor Forplejningen nok er lidt bedre
end i de andre Bygninger. Saint Felix synes at spille samme
Rolle mellem Damerne, som Akademiet spiller for de gamle franske
Lærde. Men adskillige af dem himler undervejs til Maalet.
— 28 Ligvogne ruller ugentligt ud af Stiftelsens Porte.

Vi spadserer gennem en af Spisesalene, hvor tusinde
gumlende Koner sidder til Bords, og i Direktricen for det sælsomme
table d’höte genkender vi Frøken Nicole, en middelaldrende Dame,
straalende af Sundhed og Energi. Der fortælles, at Frøken
Nicole er Millionærdatter, at hun af Kærlighed til de Gamle har
arbejdet her i 30 Aar, og at hun i dette lange Tidsrum aldrig
har været udenfor La Salpétriére. Da Carnot engang besøgte
Stiftelsen, tog han Æreslegionens Baand fra en af de
tilstedeværende Lægers Knaphul og fæstede det paa Frøken Nicoles
Bryst. Rygtet om hendes opofrende Livsvandel har senere gjort
hendes Navn kendt og elsket over hele Frankrig.

Vi nærmer os Sindssygeafdelingen, der er skilt fra Stiftelsen
ved høje Gitre, og foran en simpel graa Bygning ser vi
Studerende og Underlæger, der med det hvide Prosektorforklæde
bundet om| Frakken iler ind til Forelæsning. Andre alvorligt
udseende Mænd med sorte Portefeuiller under Armen bevæger
sig i samme Retning. Det er fremmede Læger, der studerer
paa La Salpétriére. Vi kigger ind i Høresalen, hvor Charcot
holdt sine berømte Forelæsninger over pathologisk Anatomi, og
vi har ikke vanskeligt ved at genkende Salen efter Brouillets
berømte Billede, der vakte saa megen Opsigt paa Salonen. Her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free