- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
315

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

315

af Navn, hun undser sig ved den ædleste af alle
menneskelige Følelser, en Moders Følelse for sit Barn. —

Det forekom mig, at jeg vandrede i en Skyggeverden, da jeg
paany stod i Haven og stirrede paa disse Huse, der rummede
saa usigelig megen Ulykke. Hist og her strejfede en Vanvittigs
Ansigt de aabne Luftruder. Døre fløj op og i, og ind mellem
Træstammerne, hvor jeg stod, bevægede sig forunderlige
Skikkelser. De satte Fødderne saa løjerligt, de slyngede Armene
som Spiraler og drejede Kroppen efter pludselige Indskydelser,
og de talte hen i Vejret med spodske Smil. Jeg frygtede for at
blive gal og snappede efter Luft.

Men endnu saa jeg yderst i det uhyre Bygningskompleks et
Hus, hvorfra der hørtes vild Latter. Smukke Ansigter kom
til Syne bag de tilgitrede Ruder, og fra den øverste Etage
hørtes Kvindestemmer i forvirret Samtale. Ungdom og Glæde
syntes at være lukket inde bag de skumle Mure.

I dette Hus forvarede Lægerne de unge Piger, der er
lidende af Nymphomani, Mandfolkebrynde, og som Forældre og
Slægtninge i Forfærdelse har bragt i Sikkerhed. Mange af dem
fangede Politiet, naar de styrtede sig gennem Gadevrimlen og
fløj mod Mændene i vildt Begær. Der er i Øjeblikket 120
Kvinder i dette Fængsel, og 60 af dem er under 20 Aar.

— Fortumlet af de mange Indtryk stod jeg atter udenfor
La Salpétriére, hvor Eftermiddagssolen mildt skinnede ned paa
Droskekuskene, der sad og døsede i de aabne Vogne, paa
Blusemændene, der lystigt passiarende gik til deres Arbejdsplads
ved Seinen, paa de smaa Piger og Drenge, der legede mellem
Træerne, og paa Omnibusserne, der svingende fulde kørte ud
til Ivry. Jeg følte mig usigelig vel i Solskinnet og den klare lyse
Dag, men længe varede det, før jeg frigjorde mig for den
knugende Fornemmelse af en ond Drøm, en mørk Nat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free