Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
der er favnetykke og saa høje, at en Fange, som sprang ned
fra dem, utvivlsomt vilde bøde med Livet for sin Dristighed.
Forøvrigt er Murene Nat og Dag bevogtede af Soldater. Aldrig
er det lykkedes en Fange at fly fra dette Fængsel.
Massive, jærnbeslaaede Porte aabnes og lukkes, og omsider
staar jeg i Vagtmesterens, Hr. Rigauts Forværelse, hvor Slutteren
beder mig tage Plads,
mens han kalder paa sin
Herre. Jeg sætter mig og
ser mig om i dette
Værelse, som jeg genkender
fra utallige Billeder:
Stolen foran det røde
Skraabord, Lampen med
den lille Skærm og
Hjørneskabet med Kneblerne,
Haandjærnene og
Fodlænkerne. I dette Værelse
modtager Bødlen de
Dødsdømte og hjælper dem
med at gøre deres
Toilette, før de ekspederes
ind i Evigheden. Til
hvor mange Menneskers
navnløse Rædsel har ikke disse Mure været Vidne!
La Roquettes Vagtmester, en lille fed Mand med Smilehuller
paa Kinderne, paa Hagen, paa Knoerne og rimeligvis paa endnu
flere Steder, udriver mig omsider af mine sørgmodige
Betragtninger. Han har lige rejst sig fra et. godt Middagsbord,
fortæller han, idet han fremviser et Par Rader hvide Tænder, der
nok ser ud til at kunne ekspedere en Diner.
Vagtmesteren er forøvrigt i fortræffeligt Humør, selvtilfreds
og i solid Ligevægt. Hans sunde Ansigt, præget af en
stille-staaende selvisk Glæde, synes at være et Genskin af det lov-
Fængselsmurene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
