Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
La Santé, man som Fremmed henvises til, naar man anmoder
Præfekturet om Tilladelse til at besé et Fængsel i Paris.
Af de ovenfor nævnte Fængsler forsvinder nu La Roquette
og St.-Pélagie. Generalraadet for Seinedepartementet har i 1894
besluttet at opføre et Kæmpefængsel i Fresnes-lés-Rungis, der
skal bestaa af tre Afdelinger, nemlig:
Enkeltceller for 1500 Fanger, idømte ringere Straf;
midlertidigt Opholdssted for 150 Fanger, der skal overføres
til et Tugthus,
samt Fængselshospital til Afløsning af det, der nu findes i
La Santé.
Samtidig tænkes Flakkebjerganstalten, La petite Roquette,
erstattet med en landlig Opdragelsesanstalt i Montesson, der er
bleven indviet 1896. Inden ret lang Tid vil man da af Fængsler
i Paris kun finde Kvindefængslet St.-Lazare og de to
Varetægtsfængsler La Conciergerie og La Santé.
Endelig ejer Seinedepartementet to Depoter for anholdte
Løsgængere og Tiggere, et i Nanterre, som svarer til den danske
Ladegaard, og et i Villes-Cotterets, der mere ligner
Almindeligheden. Ladegaarden i Nanterre huser ikke mindre end 3000
Fattige. Bygningskomplekset har kostet 12 Millioner Francs.
I Øjeblikket rammer Fængslerne i Paris ialt ca. 6000
Arrestanter med en Bevogter for hver ty vende Arrestant. Fangedragten
bæres kun af Arrestanter, som har faaet Dom, og Dragten er
i alle franske Fængsler den samme: for Mænd en ulden Kittel
(den saakaldte Mulepose) med Vest og Benklæder af samme
svære Stof, for Kvinder Kjole uden Liv, Tørklæde og en spids
Hue. Hver Fange koster daglig Staten 60 Centimer.
Forplejningen er meget tarvelig, om Morgenen en Kop Suppe, om
Eftermiddagen en Portion Grøntsager, desuden Brød, og to Gange
om Ugen et Stykke Kød, der vejer 150 Gram. I Fængslerne
som overalt i Frankrig tages særligt Hensyn til Folk af Stand,
og selv om Reglementet ikke tillader det, har velhavende
Fanger let ved at erholde al den Ekstraforplejning, de ønsker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>