- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
364

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

364

er, foruden Forvaltningen af Seinedepartementet, hele Paris’
Administration: Finansvæsen, Bytold, Hallerne, Kvægtorvene,
Samfærdselsmidler, Gas, Elektricitet, Vand, Telefon, Licitationer
osv. osv. Kontorernes Antal er sikkert over tusinde, og det er
i denne vildsomme Labyrint, vi træffer Almueskolen (La
direc-tion de l’enseignement primaire), der regnes til de mindre
Departementer, skønt det aarligt disponerer over et Beløb af 27
Millioner Francs, altsaa mere end der i samme Tidsrum
anvendes til den danske Hær og Flaade.

— Det er en Kontorchef, der velvilligt meddeler mig disse
Oplysninger, og ledsager dem med en skriftlig Tilladelse til at
besé ialt 510 Skolebygninger — saa mange er der nemlig i
Paris! Naar Skolemateriellet medregnes, repræsenterer Skolerne
en urørlig Kapital paa 150 Millioner Francs.

Hele Almueskolen, fortsætter Kontorchefen, sorterer under
en Direktør. Det er ham, der — kontrolleret af Municipalraadet
— træffer alle Afgørelser, som dog skal billiges af Præfekten.
Under Direktøren arbejder 14 Inspektører, 6 Inspektricer, samt
et uhyre Kontorpersonale. Inspektørerne tilser Undervisningen
og holder det store Lærer- og Lærerindepersonale i Aande ved
hyppige Besøg i Skolerne, ved pædagogiske Foredrag og —
hvad der maaske stimulerer stærkere — ved Pengebelønninger
og hurtigt Avancement.

— Næste Morgen tidlig begav jeg mig op i det fattige
Ménilmontant-Kvarter og standsede foran den lokale Almueskole,
et stort rødt Bygningskompleks, beliggende i den uanselige
Gade, Rue Sorbier. I et Kontor, der helt ud paa Gangen var
oversvømmet med pædagogiske Sager, Anskuelsesapparater,
Kort og Lærebøger, traf jeg Inspektøren, Mr. Chalochet, en
fastbygget lille Mand med graat Haar og et Par blaa Øjne, der
roligt hvilede i et venligt rundt Ansigt. En Blusemand, der stod
i Stuen, var i Samtale med Inspektøren, hørte jeg, og denne
Samtale overraskede mig unægtelig. Blusemanden ønskede sin
11-aarige Søn udskreven, og Inspektøren maatte opfylde hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free