Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
var umærkelig for Tiden, vakte den største Opsigt i Datidens
videnskabelige Krese og hævede den danske Videnskabsmand
til Ære og Anseelse. Ludvig d. 14. gjorde ham til Lærer for
Dauphinen, og i den lærde Verden blev han kaldt en anden
Tycho Brahe. Universitetet i Kjøbenhavn mente da ogsaa, at
det burde gøre noget og udnævnte Rømer til Professor —
uden Løn.
Men den danske Videnskabsmand var mere end Teoretiker.
1 Forening med Picard, som han nu havde overstraalet, ledede
han Vandværksarbejderne i Versailles og byggede i Aarene
1674—77 de store Vandspring, som den Dag i Dag samler
Tusinder af Tilskuere. Senere indrettede han Fontænerne i
Marly.
I Foraaret 1681 vendte Ole Rømer atter hjem til Danmark og
overtog sit Professorat. Før han rejste, havde han forelsket sig i
sin Lærers, Professor Rasmus Bartholins Datter, Anna Marie
Bartholin. Med hende indgik han nu Ægteskab og traadte ind i
Hovedstadens kommunale Styrelse. Som Borgmester ordnede han
Politiet, indførte ny Matrikel og ens Maal og Vægt. Desuden havde han
fra Paris medbragt Tranlygten, som snart skinnede paa
Kjøbenhavns Gader. Ole Rømer døde 1710 i sin Alders 66nde Aar.
— Hans yngre Samtidige var Jacob Winsløw, født i Odense
1669. Han havde oprindelig bestemt sig for Teologien, men opgav
Udsigten til et godt Præsteembede og kastede sig over Medicin.
Med meget faa Rejsepenge forlod han i 1697 Danmark, som
han aldrig mere skulde gense. Han rejste til Paris, hvor der
dengang syntes at have studeret adskillige Danske, t. Eks. Ole
Worm, Søn af Mathias Worm i Ribe. Da Worm mærkede, at
den unge Mediciner ikke som de andre „fordrev Tiden med
Spil, Komediegang og Fjas", foreslog han Winsløw, at de en
Gang ugentlig skulde samtale om religiøse Spørgsmaal. Grundig,
som Winsløw var, forberedte han sig til disse Samtaler ved
Læsning i en Troslære af den franske Riskop J. B. Bossuet.
Følgen blev, at han efter tunge Sjælekampe gik over til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
