- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
409

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

409

Paa Dr. Tschernings Laboratorium kan man til Tider høre 6—7
Sprog, men det tør nok siges, at Hovedsproget er Dansk.

Men Stedet er ikke her til nærmere Omtale af en Videnskab,
som kun er tilgængelig for Øjenlæger. Det maa være nok at
pege paa de ydre Resultater, Dr. Tscherning har opnaaet ved
Sorbonne. Paa forskellig Maade er hans Arbejde bleven hædret
af Académie de la Médicine. Han har faaet Prisbelønninger af
det franske Institut, og Æreslegionkorset er Regeringens første
officielle Paaskønnelse af hans Virksomhed. Hans Afhandlinger
har i Frankrig givet Anledning til lærde Fejder, og det er
interessant at vide, at Carlsbergerfonden beredvilligt traadte til,
da det var af Betydning for den danske Videnskabsmand at
kunne forelægge den franske videnskabelige Læseverden en
Oversættelse af Englænderen, Øjenfysiologen Youngs,
utilgængelige Arbejder. Carlsbergerfonden betalte denne Oversættelse,
som Dr. Tscherning har beriget med en sprænglærd
Kommentar.

Samtidigt med at Dr. Tscherning i 1884 besøgte
Lægekongressen i Kjøbenhavn, giftede han sig, og i sit Privatliv er
han nu en lykkelig Familiefader i et hyggeligt dansk Hjem.
Han er en lærd Mand, nervøst optagen af sin Videnskab, men
samtidig nøje fortrolig med de mindste af Hjemlandets
aandelige Bevægelser. Om Aftenen ved Ottetiden ser man ham
komme over en af Seinebroerne, idet han paa sin pudsige lidt
trekantede Maade, med Kraven op om Ørene og dampende paa
en Cigarstump, bevæger sig i Retning af Café de la Régence.
Dr. Tschernings Hus kunde kaldes et videnskabeligt Konsulat
for rejsende danske Læger. Baade de og vore yngre i ^aris
studerende Landsmænd modtager ikke blot nordisk Gæstfrihed,
naar de træder over denne Tærskel, men de modtager, hvad
der er endnu vigtigere, en levende Paamindelse om, at ihærdigt
videnskabeligt Arbejde er Betingelsen for et videnskabeligt
Resultat. Over Dr. Tschernings Liv, hans Personlighed og hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free