Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
427
Udødelige stod og spidsede Øren uden at forstaa det fremmede
Sprog.
Inde i Quartier Latin, i en stille Gade bagved Lycée
Féné-lon, boede Digteren med de sølverne hvide Lokker, de blaa
Øjne og de smukke, næsten ungdommelige Træk. Han sad og
arbejdede i sin 3 Værelses Lejlighed, hvor alle Væggene var
Reoler, og hvor Chatollet med den grønne Klap struttede af
Papirer. Hans Husholderske, der gik omkring med
Støvekosten, maatte støve af saa meget, hun lystede, naar hun kun
ikke rørte ved Chatollet. Det havde staaet, som det stod, i
35 Aar.
Tilhøjre for Chatollet hængte Marmiers Galladragt, den
palmebroderede Frakke, der havde kostet 700 Francs,
Benklæderne med Galionerne til 100 Francs, Hatten til 125 Francs og
Kaarden til lavt regnet 65 Francs. Den gamle Herre nævnte
altid Prisen, for saa mange Penge havde han aldrig nogensinde
ofret paa en Klædning. En uhyre Begivenhed var det da ogsaa,
naar han skulde til Begravelse og „trak i Laurbærbladene",
der duftede af gamle Bøger; og meget værre var det, naar han
skulde ned ad Trapperne og fik Kaarden mellem sine tynde
Ben.
Tilvenstre for Chatollet hængte der et Billede af Sorgenfri,
og naar Digteren dvælede ved dette Sted, var det, som om han
skælvende aabnede for det Allerhelligste i sin Sjæl. Han havde
boet hos Kristian den Ottende og været en Ven af Kongens
fint dannede Gemalinde, Caroline Amalie, med hvem han havde
foretaget fortrolige Fodture i den skønne Omegn. Marmier
huskede endnu hver Vej og hver Sti! Helst gik de gennem
Rosenhaven ud mod Skovene ved Frederiksdal, naar Solen
sank i Fursøen, naar Emmen dampede over Rugmarkerne, og
naar Virum Mølle som et æventyrligt Væsen bredte Vingerne i
den gyldne Luftning.
Et yndigt Sommeraftensolskin hvilede forskønnende over
Marmiers fine Skikkelse, naar han dvælede ved disse Van-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
