- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
444

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

444

Solsejlet, de galloperende Heste med Bjælderne og de
dinglende Rævehaler er en virkelig Seværdighed, som den
Fremmede næppe finder andre Steder end i Omegnen af Paris. For
de Paagældende synes Udflugten til Skoven mindst at være af
samme Vigtighed som selve Vielsen. Først spiser de Frokost
i en af de mange hyggelige Smaabeværtninger, som altid har
et særskilt Bræddehus for Bryllupsselskaber (Salon pour noces),
derpaa spaserer de med Brud og Brudgom i Spidsen op til
Restaurationen, hvor der paa bestemte Dage — især om
Torsdagen — kan være samlet flere Snese Brudepar. Det er da
mod Redoute de Gravelle, at vi nu styrer vore Fjed.

Fra Vejen, hvor vi gaar, aabner sig en herlig Udsigt over
Marnes Opland. Fjærne Skove tegner sig i de blaalige
Omrids, der er saa ejendommelige for fransk Landskab. Luften
er gennemsigtig klar, og Himlen synes at blive borte i det
umaalelige Rum.

Ved Marneflodens Bredder ligger tæt, Side om Side, mange smaa
Traktørsteder, allesammen beregnede paa Bryllupper. Kuskene
driver om imellem Staldene, og der er stille i de smaa Haver,
hvor tomme Flasker og uordenlige Opdækninger vidner om, at
der har været Fest. Bryllupsselskaberne er i Skoven, eller
de er undervejs til Redoute de Gravelle, hvor vi omsider bænkes
ved et Glas.

Klokken er 5, og fra nu og til Aften følger Slag i Slag det
ene Brudetog efter det andet. Værtens Modtagelse er nøjagtig
den samme for alle Gæster. Mens der paa Klaveret, som er
opstillet i Haven, spilles en Bryllupsmarch, iler han ud paa
Vejen, trykker Brudeparrets og Svigerforældrenes Hænder og
anviser Selskabet et Bord. Her drikkes en Skaal for
Brudeparret, og nu opstilles Selskabet og fotograferes, hvad der
mindst varer en halv Time. Endelig er da et Billede, som det,
der findes vedføjet, overgivet til Efterverdenen om den
højtidelige Bryllupsdag.

Det er en Besynderlighed, at der i en By som Paris, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free