- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
456

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

456

Rejsende fra Norden uforstyrret kom og gik, mens
verdenshistoriske Begivenheder lænkede Opmærksomheden til Paris.
Ved den Tid, da Louis Philippe besteg Tronen, fremstod der
i Kaféen en ny Generation af Skakspillere, mellem hvilke fandtes
saa bekendte Mænd som Théophile Gautier, Arséne Houssay,
Henry Murger og den ansete Maler Gérard. Det var i de
Tider, at Victor Hugos Dramer vakte et voldsomt Røre paa
Théåtre Français, og ofte, naar de unge Romantikere, hede og
begejstrede, kom ud af Teatret og i Vrimlen opdagede Victor
Hugo, bar de ham i Guldstol gennem Café de la Régences
Lokaler for derefter at hylde ham med Skaaltaler og jublende
Tilraab.

Mellem berømte Skakspillere fra denne Tid optræder en
uovervindelig Hr. Andersen, der vandt en Række Sejre, indtil
han i Aaret 1858 (da Kaféen var flyttet derhen, hvor den nu
ligger) blev overvunden af den ganske unge Amerikaner Morphy.
Denne Amerikaner viste sig forøvrigt snart at være et komplet
Vidunder. Han udfordrede de otte første Skakspillere, der paa
den Tid fandtes i Evropa, og mellem dem Hr. Andersen; han
spillede paa éngang med dem alle otte og overvandt dem
alle! Efter denne enestaaende Sejr fejredes han som Verdens
første Skakspiller og fik sin Buste anbragt i Kaféen ved Siden
af Philidors. Hr. Andersen forsvandt til Breslau. Mellem
Stamgæsterne fra samme Tid var Kritikeren P. L. Møller, den højt
begavede danske Æstetiker, der fattig og kummerfuld levede
i Paris.

Under det andet Kejserdømme gæstedes Café de la
Régence af to dengang meget omtalte Advokater, hvoraf den ene
Jules Grévy, stilfærdigt spillede Billard i Skjorteærmer, den
anden, Léon Gambetta, højrøstet talte om Politik. Efter
Kejserdømmets Fald blev Kaféen overtaget af sin nuværende Vært,
Hr. Joseph Kieffer, der oprindelig havde været bosiddende i
Elsass. Kieffer deltog i Kampene ved Metz og Belfort, blev
fangen og ført til Ulm. Efter Krigens Slutning kom han til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free