Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Udsigten over Christianiadalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa den Fremmede, som saa den i godt Veir. Enkelte
Udlændinger fortæller, at de under sit Ophold i Christiania gjentagne
Gange maatte op paa Ekeberg for at nyde det storartede Skue,
som navnlig af tyske Reisende beskrives i de mest glimrende
Udtryk. Alle synes ogsaa at være enige om, at Christiania og
dens Omgivelser derfra tog sig allerbedst ud, hvorved det maa
erindres, at Voksenaasen og de andre Udsigtspunkter i Vest
og Nord først i en langt senere Tid er blevet tilgjængelige for
Fremmede. Desuden var de lidet kjendte, selv af Byens egne
Borgere. Det var kun en enlig Fugl som Digteren Tullin
— hvem Udsigten fra Voksenaasen skal have inspireret til hans
vakreste Digt «Maidagen» — som kunde falde paa at klyve derop.
Men Christianiasocieteten har neppe fulgt hans Spor. Den havde
mindre Sands for Naturen i dens Renhed end for at udpynte og
forfuske den i sine Haver og Lunde ved alskens kunstige Anlæg
i Hyrdestilen.
Som et Vidnesbyrd om den Beundring, Udsigten fra Ekeberg
kunde fremkalde hos reisende Udlændinger, hidsættes i
Oversættelse en Beskrivelse af Tyskeren Küttner, som besøgte
Christiania i Juli 1798 og i Form af Breve har udgivet en «Reise
durch Deutschland, Dänemark, Schweden, Norwegen und einen
Theil von Italien in den Jahren 1797, 1798 und 1799.» Han skriver
i 2den Del af sin Reise[1] følgende:
«Halvtredie Mils Vei bragte os til Christiania, som ligger i et
nordisk Paradis, en himmelsk Egn, som jeg ikke havde drømt om
at finde under 60 Graders nordlig Bredde, og hvis Beskrivelse jeg
ikke vilde have troet, naar den skildredes saa stærkt og malende,
som jeg kunde ønske at male den. Omtrent en Time, før man
kommer til Christiania, aabner sig fra et meget høit Bjerg en af
de skjønneste Udsigter, jeg kjender i Europa. Den er stor, vid
og herlig, men ikke vild, som De maaske ventede. Nærmest om
Dem har De nøgne Klipper og i det fjerne skovklædte Bjerge,
men ved Deres Fødder ligger udbredt et rigt, frugtbart, bebygget
Land, en anselig By, som dog synes at være større, end den
virkelig er, og den mest maleriske Havn, som De kan tænke Dem.
Jeg forglemte ganske, at jeg var under den 60de Breddegrad og
troede mig hensat i Europas skjønneste, mest velsignede
Himmelstrøg. Jeg ved virkelig neppe nogensteds en Udsigt, som omfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
