Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDKJØRSEL TIL BYEN g
C a ^
Kommen vel over Vaterlands Bro havde man, saalænge
Christiania endnu var omgivet af Volde, Valget mellem to
Adgange til den egentlige By. Der var nemlig paa denne Side
kun to Porte, som førte ind i Byen, Store Voldport ved
Enden af Kongens Gade og Lille Voldport eller Vaterlands
Port, der laa ved Skjæringen af den nuværende Dronningens
Gade og Carljohansgade.
Veien til den lille Port bøiede af tilvenstre lidt indenfor
Vaterlands Bro og førte langs de nedre Dele af Forstaden
Vaterland frem i en bugtet Linie, som fulgte Strandens
Krumning og nu betegnes ved Carl XII’s Gade og Gunnerus Gade.
Det sidstnævnte smale Stræde, som i Begyndelsen af forrige
Aarhundrede kaldtes Lille Vaterlands Gade og senere Øvre
Vognmandsgade, har sit nuværende Navn efter en af Christianias
udmerkede Mænd, den lærde Biskop Johan Er nst Gunnerus, som
henlevede sine Barneaar i den Gaard paa Hjørnet af denne Gade
og Dronningens Gade, der senere var bekjendt som Hotel de
Copenhague. Den kjøbtes af hans Fader, Stadskirurg Erasmus
Gunnerus i 1721. Dennes berømte Søn, der var født i Christiania
i 1718 og gjennemgik Byens Latinskole, blev Biskop i Trondhjem
i 1758, i hvilken Stilling han døde 1773. Han var en fremragende
Naturforsker (Zoolog, Botaniker og Mineralog) og en af de første,
om ikke den første, som offentlig udtalte sig for Oprettelse af et
Universitet i Norge.
Mellem Veien og Vandet tilvenstre laa et sumpigt Jordsmon,
som hovedsagelig benyttedes til Bordtomter og Søboder; men
efterhaanden som Landet ved Opgrunding blev bredere, gav disse
Plads for en ny Forstad, Sagbanken, hvis Navn betegner dens
Oprindelse. Endnu i Begyndelsen af forrige Aarhundrede gik
imidlertid Søen ind ovenfor det Terræn, som nu indtages af
Jernbanetorvet, og hvis nærmeste Omgivelser længe gik under
Navnet «Moradsen». I den følgende Tid foregik der en rask
Bebyggelse paa Sagbanken, der omfattede Strækningen mellem
Jernbanetorvet, Jernbanegaden, Akerselven, Brogaden, Lilletorvet,
Carl XII’s Gade og Gunnerus Gade op til Dronningens Gade.
I denne Forstad fandtes nemlig ifølge Byens Skattemandtal for
1743 ialt 165 beboede Huse, samtidig som der ved «Vaterlands
Storgade», der var Fællesnavn for den nuværende Brogade og
Storgaden, anføres 50 og i Fjerdingen 73 bebyggede
Matrikel-numere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>