Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDKJØRSEL TIL BYEN n
s s
atter i Brug, da Lynilden i 1703 havde slaaet ned i Akers Kirke,
som brændte ned lige til Murene. Men senere forfaldt Kapellet
af Mangel paa Vedligeholdelse, og i 1756 blev det nedrevet.
# *
I Christianias ældste Tider var Veiene ved Byen meget
primitive i sit Anlæg og som Regel i en elendig Tilstand, med
mange Bugter og bratte Bakker, faldefærdige Broer, uden ordentlig
Afgrøftning og fulde af Huller og Støp, altsaa paa det nærmeste
ufarbare for Vogne. Om Vinteren paa Slædeføre gik det
forholdsvis let, og naar Isen laa paa Fjorden, kunde enkelte Veie
desuden betydelig forkortes. Saaledes kunde den, som kom fra
Smaalenene, undgaa det sidste besværlige Veistykke ved at tage
ned paa Isen inderst inde i Bundefjorden og følge det østlige
Lob gjennem Ormøsund ind til Byen. Det var denne Vintervei,
Carl XII tog, da han den 28 Marts 1716 marscherede mod
Christiania.
Naar der ikke var Slædeføre, benyttede den Reisende
fremdeles som i Middelalderen saa meget som mulig Hesteryggen
eller Vandveien. Skulde man sydover, roede man gjerne ind
Bundefjorden og tog der Landeveien fat, og gik Reisen til Drammen,
anvendtes ofte Baad til Slæben eller Holmen i Asker. Da
saaledes Fredrik III og Dronning Sophie Amalie under
Opholdet i Christiania i Anledning af sin Hyldning i August 1648 gjorde
en Udflugt til Bærums Jernverk, foregik Turen for en Del af Veien
tilvands i to Jagter. For at komme fra Christiania til Bragernæs
tog Kongen nogle Dage derefter tilbaads over Drøbak, og
Christian V valgte i 1685 Baadveien til Holmen, da han skulde
til Bragernæs og Kongsberg. Drammensveien siges dog i det
sidstnævnte Aar at være «heel god, saa man sig der nok som af
Vogne kan betiene.» Men dette havde sin Grund deri, at
man havde ventet Kongens Reise, og at Vicestatholder Just
Høeg netop Aaret iforveien havde ladet udgaa en skarp Befaling
til Fogderne om at sørge for, at Veiene og Broerne om Christiania
blev holdt i bedre Skik. Uagtet der mange Gange tidligere, skrev
han, var udstedt Befaling om Veiarbeidet, maatte han «dog meget
ugierne fornemme, at det her ved Byen mindre end al andensteds
i Landet haver erlanget nogen Fremgang eller kiendelig Effect,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
